''this is wall street'' siger en af de stemmer der ikke kommer indefra og folk maser sig ud i den trykket undergrundsluft og lader som om at de render mod noget eller nogen

Som en levende farve glider jeg ind mellem
fodtrin der går overfor rødt lys og alligevel aldrig bliver ramt af bilerne som suser derudad og brummer utilfredse når nogle ikke holder tilbage for provokerende handlinger og jeg lukker luften inde når chancen løber af med mig og jeg springer over knækket mellem sikkerhed og fare og ud hvor sirenerne skriger og tingene aldrig holder ro

Det er mærkeligt som man kan rejse over på den anden side af jorden og pludselig føle en endnu større trang til at savne dig. Græd inden jeg satte mig fast på rejsen, mest fordi jeg slap taget i meget andet end lige dig.

Ser ting jeg ikke stadig ikke forstår og bor med en udsigt til Empire state, jeg heller ikke helt kan ånde ind og om. Prøver at skrive noget som giver mening, både i ord og for mig selv, men rummet af tid skal først forstå hvor velkommen det er blevet, før alting kan redigeres ind og ud og om så jeg igen forstår det større billede