Hvad er skam

Hvor kommer den fra

Hvordan ser den ud 

Du fisker efter bestemte svar 

som om der også her er et facit

noget rigtigt at sige

svare rigtig på 

noget der skal leves op til

nogen bestemt at være 

du var hende der fortalte mig at verden var min
hende der løb væk sammen med mig og aldrig gav op på mig
hende der huskede alle følelserne
alle samtalerne
og hver enkel lille stub af mit hjerte

Og det er det her øjeblik, jeg har ventet på siden jeg startede i skole. Startede og vidste, at de næste 18 år handlede om at lære. Handlede om hvem jeg skulle være. Og nu er. Uden at ville være. Det. Den. Hende. Men hellere noget helt andet. Uden at vide hvad. Og det føles som at stå ved målstregen, mangle 100 m og fortryde. At man ikke stoppede op på vejen og gav sig mere tid. Til at lytte. Reflektere. Og samtale. Ikke at det ville have givet andet udfald, men måske en større ro. Indeni.

jeg har allerede en klump i halsen før jeg kommer. En klump, som får min stemme til at lyde usikker og tungen til at slå knuder. Måske er der gået seks minutter inden jeg tager den første lommelette. Dupper øjnene. ''Jaja, jeg er okay. Jeg er bare et meget følsomt menneske''. Hører jeg mig selv undskylde for. Jeg tænker, at hun ser ung ud. Tænker at det vanskeliggør processen. Rummet er ikke stort og jeg har svært ved at sidde behageligt i stolen. Glassene på bordet med vand er grimme, men jeg tømmer det hurtigt. Min hals bliver tør af at græde. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan stoppe. Føler mig som en stor bums, der endelig er blevet presset.