Hvad er skam

Hvor kommer den fra

Hvordan ser den ud 

Du fisker efter bestemte svar 

som om der også her er et facit

noget rigtigt at sige

svare rigtig på 

noget der skal leves op til

nogen bestemt at være 

du var hende der fortalte mig at verden var min
hende der løb væk sammen med mig og aldrig gav op på mig
hende der huskede alle følelserne
alle samtalerne
og hver enkel lille stub af mit hjerte

Og det er det her øjeblik, jeg har ventet på siden jeg startede i skole. Startede og vidste, at de næste 18 år handlede om at lære. Handlede om hvem jeg skulle være. Og nu er. Uden at ville være. Det. Den. Hende. Men hellere noget helt andet. Uden at vide hvad. Og det føles som at stå ved målstregen, mangle 100 m og fortryde. At man ikke stoppede op på vejen og gav sig mere tid. Til at lytte. Reflektere. Og samtale. Ikke at det ville have givet andet udfald, men måske en større ro. Indeni.

jeg har allerede en klump i halsen før jeg kommer. En klump, som får min stemme til at lyde usikker og tungen til at slå knuder. Måske er der gået seks minutter inden jeg tager den første lommelette. Dupper øjnene. ''Jaja, jeg er okay. Jeg er bare et meget følsomt menneske''. Hører jeg mig selv undskylde for. Jeg tænker, at hun ser ung ud. Tænker at det vanskeliggør processen. Rummet er ikke stort og jeg har svært ved at sidde behageligt i stolen. Glassene på bordet med vand er grimme, men jeg tømmer det hurtigt. Min hals bliver tør af at græde. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan stoppe. Føler mig som en stor bums, der endelig er blevet presset.

lange lister forlader mig som salte tårer
rammer tasterne på min computer
her dufter af nyslået græs
og jeg kan høre børnene på den anden side af hegnet
de leger dåseskjul
og prøver at finde frem til hinandens hemmeligheder
bag muldet
u mørket

der er noget galt
der er noget som vokser
inde på mine tindinger
noget som presser på
vil ud
tankemylder og overophedet hjernekapicitet
kroppen er slap
henslængt
og vil ikke stå model til noget længere
jeg kalder den doven
skælder den ud
tvinger den til at komme op og igang
mit hoved kan ikke følge med

jeg tænker i systemer
i strategier der kan afværge en hver tænkelig situation
nogle gange er det ikke nok
så sker det uventet

nogle gange mister man måske ikke ordet
mere lysten og motivationen til at gøre det man gør så godt
er det fordi man pludselig gør det så godt, at det ikke længere er sjovt
eller er det fordi der ikke længere er nogen naturlighed i blot at skrive de tanker ned der presser sig på

ofte gør jeg ting
tager tåbelig valg og påfører mig en unødvendig smerte
som når jeg står uden en tro på mig selv, mens alle andre sagens kan forære mig den

hvad er det vi er bange for
hvad er det jeg løber fra

engang handlede det om at skille sig ud
nu handler det om at passe ind

I panic in my bedroom half asleep
og nu ligger jeg og tuder
over at jeg ikke kan beslutte om æblet skal være grønt eller rødt
jeg kan alligevel ikke tåle
at blive stillet over for beslutninger
når jeg kun har ganske få minutter til at træffe
en afgørelse
at vende den anden kind til hvis resultatet ikke bliver som forventet

god don't leave me 

hvad forventer jeg
hvad vil jeg
gerne

det handler om at hvile
om at mærke
og om at blive
et sted
i længere tid

når du river op så giver du op
når du vender om
ser du klart den sti du har betrådt
frem ad er landet åbent
ingen grund til
panik

kokainfyldte pengesedler der gør sig til

for mig

gør mig til

supermand 

når jeg indtager klubben

spreder ben på tøserne

mens jeg snakker i øst og vest

aldrig har jeg været så ovenpå

ligefrem og pervers

skylder de første tre shots ned

fylder tonerne med mine indre vibes

blodfyldte årer

gennemløber jeg af sved 

disker hits op og ned i et tempo min krop følger

din hen af de parallel gange

hele natten ender jeg med

den første og bedste pige

ovenpå mig

ridder ind i en blank mur

af brudte korsbånd og halleluja

med lyserøde trusser på gulvet og et ukendt pige ryg mod brystet

dagen i sengen derpå

netflix, brugte kondomer og grov chips der knaser i mit kranium

det her er virkeligheden

her spiller der ingen blide toner

det er nu mandagen bliver ligegyldig

nu livet bare går sin tomgang

jeg glemmer beats, lussinger og kuverter med røde tal

danser natten tung

og prøver kun at overgå den foregående streg

at vente på hjem

der er taxachauffører der venter på deres kunder

kvinder der venter på deres mænd

pantsamlere der venter på efterladte flasker 

unge der venter på deres SU

metrologer der venter på vejret som skifter 

ældre der venter på at dø

jeg venter på det varme vand til mit bad om morgen

venter på at vandet koger til min kaffe

venter på den næste generation til at indse 

hvor fucked det hele går

venter på en ny regering 

på en ny dag

venter på sommer før det bliver vinter

på at du ombestemmer dig og ikke giver op

på ventetiden 

i venteværelset

i ventesalen hvor vi sidder

i en venteposition

bliver skrevet på en venteliste

og efterlades i venteafdelingen

flygter fra denne ventetid

i efteråret som ikke længere er året

men det derefter

hvor vi venter

på noget 

på nogen 

flytninge

som ikke kan gives

mere tid 

til at vente i

lad os skrive lidt om hvordan vi startede det hele
huske på hvem der lod os være dem vi var og blev til derefter
ender sporet når den sidste tone lyder eller kan vi godt komme over på den anden side
i live

hvor er det patetisk
at vi forsøger at løbe fra det uundgåelige

det er tid til at flytte
pakke ned og udelcligere opgaver til omverden

chet faker er manden med trommer og stemme
som får alting til at smelte
og jeg lavede en is i illustrator
pendeltool

jeg tænker hele tiden på ham
på hvordan han kunne gennembore min hjerne med alle hans små ideer

nogle gange spiser jeg dobbelt op på dine ord
jeg kan godt lide den måde tingene nogle gange bare fungerer på
og så lige pludselig skifter form funktion facade
så er alting pludselig en anden tidszone
og du er ikke den mand jeg mødte
eller ham jeg skulle forelske mig i
gjorde jeg noget forkert dengang jeg præstenterede mig selv
da du bad om mit navn og mit nummer
er jeg et håbløst eksemplar
på en som aldrig vinder lotto
finder på at spille på fem heste i stedet for en
fordi jeg aldrig tør satse stort
og enligt

og det er overhovedet ikke noget at blive jaloux over
er du vild med hende som du gemmer i dit fotoalbum
pigen på 19 som jeg ikke må se eller høre om
jeg deler bare seng med

stemmer på gaderne
trækkes afsted med skyggerne

vi sover med halvåbne øjne og dine øjenvipper vibrerer
mens jeg tager dig ud af dine drømme
stiller dig til ansvar og beder dig trække vejret
fordi jeg mister mit og jeg kan ikke ignorere det
for jeg ved du ikke vil
se på noderne bag musikken

det kan ikke være
men er
at vi betragtes som indespærret i vores eget land
fordi de sætter grænser op for yderpunkterne
danner indhold
men uden mening
der er nogle der må være med og nogle som ikke må
lege med
de andre børn i skolen
holder vi udenfor når vi er 3 og egentlig helst vil lege 2
fordi Mustafa ikke passer godt ind sammen med Ingrid og Magnus
jeg ved ikke hvorfor ulige ikke går op i større sammenhæng
og vi skal bestå for at være rigtig mennesker
regelsæt spændetrøjer os alle sammen
fast til sengen og gør os psykotiske
for dit barn tør ikke engang sidde spændt fast
i en autostol på bagsædet af en person bil
mors arme mors skød mors tryghed
la familia es muy importante
det sagde vi engang
det levede vi efter at indrette en verden
med plads til alle
en stol til alle og en ret
til at tale være leve
selv med en iphone kan man godt ikke have råd til mad
i forstår ikke
baby forfanden
tag nu og gør et ophold
i din egen disneyworld og smag på verdens høst
i stedet for at shoppe din morgenmad i emmeryes og work dit skideperfekte liv

det er som om jeg ikke kan
tage en dyb nok indånding
jeg ville ønske du boede her så vi kunne
udfiltre hinandens sind for hinanden kvaler
samtidigt mindes vi om
at alle regndråber kan fordampe

græsset bliver alligevel ikke grønnere
eller bliver
tilbage

jeg er træt af at være
påvirkelig over for vulkaners udbrud
faker du dit grin som jeg faker en orgasme

nedfalder træernes blade før efterårets begyndelse
fordi du smækkede persiennerne ned med en sådan fart
at selv ikke sommeren havde lyst til at fortsætte

jeg sætter mig ned og maler min kaffe sort indtil
jeg bryder med den bestandige overflade og alting krakelerer
det skal være skummet mælk ellers tager jeg på i gram
og fylden vil ikke kunne bære vores forhold til ende

Og det bliver jo ikke til så meget
med mit skrøbelige pigesind og alt for mange bolde i luften

og med en dør smækket i hovedet sidder jeg med en lunken kop kaffe og knækket cigaret
mens alle leger unge
for evigt dansende til neonlysene
på roskilde og festivalen står i stjernernes tegn mens jeg bare sukker til dollars
der snart kører ind på kontoen som jeg reelt set ikke føler eksisterer
fordi vi er gået så skævt af hinanden
her på det sidste
og der midt i jeres skumring af stjålne kys og blegede drømme
mangler jeg ord til at være
its just a little too late at bevæge sig over
på den anden side af jorden
for at være en del af et opslag jeg så på facebook for en uges tid siden
ung og forside model
uniqe unikke ugedage ulige tal i udsagn og undertøj drukner piger i undervandsportrætter
måske er det ikke den amerikanske drøm vi ønsker
at leve på halv bistand og med en illusion om
at græsset gror fra midten og udefter

begyndelsen er ikke altid nem
for jeg kan ikke
huske min barndom
husker du på
at jeg sætter hastigheden ned inde i mig selv
i mens mine ben vælter over hinanden for at komme
hurtigere frem
mærker kroppen
grænserne der opstilles
følge dem
de forfølger dig
drømme om tidligere elskere
muskelspændinger
og pas nu på dig selv
vær taknemmelig
sæt pris på alt der tilfaldes
indre ro
og beskyttelse mod selvet
det er vigtigt

og det hele roder rundt
deroppe
jeg erkender stille
at jeg savner dine kys
og at mine egne arme omkring kroppen
bare ikke er tilstrækkeligt

så prøver at debatter samfundspolitiske emner
uden at føle mig klog nok
som kvinde eller som menneske eller hvad er det jeg prøver at sige
jeg vil gerne bryde op og igennem
stå ved mig selv
føle at jeg er værd at lytte på og til og beskue
anskuer mine egen intelligens
som at pudse glorien og sætte sig tilfreds tilbage i sædet
uden at miste overblik
blinker du nu

og jeg vandt
vandt over mig selv og mine engangsforestillinger
tilbage til nulpunktet og en indgroet fosterstilling
forestiller mig alligevel ikke verdens ende eller seriøsiteten i din stemme når du siger at jeg bare skal være din og ikke blive ved med at swipe til højre

jeg vil ikke være et minde
for dig
blive dit bo for kroppen som du ikke ved hvad du skal med
tomrummet føles som en masse
fast og klistrende på indersiden af mellemlagene
og jeg er jo allerede vokset
vokset i den forkerte retning af dig
væk
og blevet for stor til ikke længere
at kunne
holde om mig selv

for var det ikke bare lige hurtig selvtillid
hurtige briller og hurtig sex
der tog over med hastigheden i alt andet også
for vi gider jo alligevel ikke at stå fast
forplante os
sikre os i nogen form for investeret tid og fælles økonomi og graviditesetstester
for det er jo bare så skide uforpligtende at sidde og kigge på dig
og bare tilpasse dine kys ind i en forviklet og travl hverdag uden at tilpasse dig ind i noget bestemt skema
for det kan jeg slet ikke love
selvom du lover hele verden for du kun små bider igen
for du har glemt at beskytte mig mod det jeg ønsker
for det jeg ønsker er det jeg får af dig og så når jeg til den konklussion
at du bare ikke giver mig noget
som jeg ikke allerede har
og det er jo sådan lidt jeg har det
har haft det og vil fortsat vælge at have det
og det gør mig ondt
at jeg skal onde dig den smerte ubevidst
mens jeg bare prøver lykken igen
måske denne gang med bonus
ellers må jeg vente
endnu en omgang

at strække sig og alligevel ikke nå
denne utilstrækkelighed
aldrig være helt nok
kan du ikke bare lade være

tørrer tårer er de smukkeste
og vandet er så rent at jeg føler min hals brænder da jeg hælder det
ned i afløbet til resterne af aftensmaden og til de brudstykker af fredag nat jeg husker
imens du glemmer at huske dig selv på hvordan det er
at afspænde fra top til tå og vride
den genetiske skabte bymidte der findes
inde i din kerne
der hvor hjertet gror
sig ud af sin skal og bryder lidt mere frem
i lyset af de sidste dages hændelser ser jeg ingen anden udvej end at takke af
prøve at følge det beat der er på tværs
i mine to hjernehalvdele
forene kunsten i at stå på egne ben

du skal fandme ikke blive sådan en svensk feminist med hår under armene
siger du over morgenbordet
spytter i kaffen og det blodkogte æg
sådan helt ude af kontekst også lige i dette sekund
dette digt
at dreje noget æstetisk smukt til noget nutidsformet og ensporet pjat
for jeg skal da selv bestemme
over krop og jeg
hår og intimbaberingsområders hårdvækst
og siden 1993 har jeg været verdensmester i at tage sorgerne på forskud
så kom ikke og tag dem før jeg har følt dem og grædt dem til pindebrænde

jeg tænker søjleorden jeg tænker minder fra et engangskamera
jeg tænker åndenødsbesvær og jeg føler at det er den største kilde til at jeg mangler luft
altså besværet med at huske at trække
mere end bare tid og kræfter og minus overskud ud af kontoen som allerede er truende rød
derfor stræber jeg efter den naturlige følelse af tid
og rum og plads og følsomhed
at græde over spildt mælk og stadig være ovenud lykkelig
lykkelighed som en tilstand der trækkes i automater og som man stempler sig selv ind og ud af
glemmer at stoppe op
for når aldrig at stoppe op når man skal nå 4-toget
og når du er 30 går det bare den forkerte vej siger de
så er der ikke mere at række ud efter og der er forfald og stive ben at gå fremad på
a til b b til a og så omkring igen mens jeg bliver bevidst
om lyset for enden af tunnel
du ved
det gode lys
i mine drømme er solen aldrig en karakter

og måske snakker jeg i øst og vest
det hele er måske en omgang mixed media
men fuck it
det er trendsættende at være lidt anderledes og blande alt i farlige cocktails
for det er vel når alting sejler og skibet virkelig er ved at sunke til bunds
at vi mærker hvordan vores lunger fyldes med tyngde
trækker os ned under dem vi egentlig engang var
så vi bare stirrer
ud i de mørke intet
mens vi græder de dersens tørre tårer på bunden af havet
over tabt tid
og over os selv
som mennesker

der skal være plads til glæden

åbner brystet
glider fingrer mellem lagene af kød knogle kød
mens jeg knækker en wasabinød mellem tænderne
du skal ikke swippe dig gennem livet bare fordi du kan
swippe penge og fyre i alle de retninger du vil
prøv i stedet lige at drikke lidt te og kravl i barnets stilling på din plads
downward dog og så ned igen

for der skal være plads

Uforstående bøjninger

kan ikke finde ro

i blikket der vandrer

gennem bjerge med tåge på deres top

og så topederer mine tanker lidt 

mod højre og så mod venstre

for til sidst at ende

tilbage til dengang jeg tog kørekort

ofte gik i stå

som jeg gør nu

i bunkevis af tester 

med mistet overblik og en koncentration

der skrider som en lavinde

poppet ud i et ildsprydende suk 

januar er så langt herfra
jeg er et stående menneske
uden mine ord mangler jeg en kerne
hvor blev vi af
endnu stærkere nu men gemt væk
i flere lag
af forkerte følelser og krøllet tøj

jeg skal stoppe med at tænke over
hvad andre tænker over når de tænker over mig
om de tænker over mig

foråret spirrer ud af glasset i ruden
og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke spirer med
selvom der er køer af latter
vælter glæden ikke med ud
mellem det nypoleret tandsæt

og kom lidt tryllestøv på og se hvordan det hele vender
i en pærevælling ud over den nye kjole og håret er stramt redt tilbage
ingen dikedare
wanna be free
get there

med flittige hænder og åbent sind når du dine mål
er det ikke det du mente dengang du lukkede døren i hovedet på mig
og håbede jeg ikke vendte tilbage men alligevel tiggede om det til sidst
at stå på et ben og stadig holde balancen selvom jeg forstår
hvorfor det er jeg ikke forstår mig selv
godt nok til ikke at drive over flader
uden at mærke kontrasterne i mellem
de vertikale og horisontale linjer
det tager sig helt derud hvor jeg ikke kan bunde
og jeg falder alligevel i
driver længere ned og kan kun se dine grønne øjne
når jeg åbner mine egne
mister synet helt men kan stadig genkalde
synet af
dit modersmælrke på højre kind og dine ru læber
forandringerne ruller mens skyggerne bliver mørke
går i et
og slår fra
en trykken i højre side og for første gang
ser jeg

kan græde over gentagende beskeder
manglende svar dertil
jeg forstyrres af mørket og verdens ende
at fryse med tre lag trøjer på
begraves i at tale gennem tunger i en ophørt situation
og måske giver det bare ikke mening
at mindes eller at høre på hinanden længere
at ses og røre og føle og være
og du siger du ikke kan blive ved
med at overtrække din konto og din energi
på den her måde
når vi aldrig til en forløsning
hverken i hinanden eller med
og så drukner det hele lidt i vasken
og den seng vi redte for at ligge så smukt i
blev måske mere et udstillingseksemplar end en hverdag
jeg undskylder nu
for mit kolde hjerte og varme ord

familiekriser og nu peaker det 

går i 7-eleven efter en sicpack og hvidvin

Nogle gange går det i sort
så stikker det hele lidt af og jeg kan ikke finde rodfæste
mærke efter stopper
organerne buldrer derinde
hofterne stikker lidt
for langt ud og rammer buskekanten med en vis ubehag
hælder halve vandglas op som jeg glemmer at tømme
mens du sidder udenfor og ryger din fjerde cigaret
uden at have talt dagene og delt dine sætninger med mig
sid ned
slap af
vågner op og prøver at genkalde nattens bedrifter
kørte jeg virkelig mit kort igennem så mange gange
superstar og gulvet var klistrende under min fødder
der bare hoppede og trampede rundt i folks efterladte
og så ringer min bankmand
virker vred og nævner ord om uansvarlighed og at vågne op af mit eget SOS helvede
med røde streger og ingen indkomst ud over den fra staten

'vi kunne bliver kærester' p3 spiller på omdrejninger
er jeg den slags man bliver advaret imod eller er jeg bare for hurtig
til at advare mig selv overfor dårlig omgang med det andet køn
trækker på skuldrene og drikker den øl for meget
jeg kan ikke helt cykle lige
og når jeg kommer hjem kan jeg ikke finde ud af hvor kontakten til omverden sidder
så jeg ligger mig bare
fladt og ligetil

at være alene
at være her og der og alle steder uden at
være nogle steder
stedsspecifikserer din tilkomst og brænder to lys ned
går i sort
flimrende og med lidt glimmer på toppen
lige som jeg godt kan lide det

ligesom et stykke hud, fuldt af bjergkæder, når man ser det gennem et mikroskop

Og der er jo de hersens sætninger jeg stadig ikke helt får skrevet ned
måske tænkt vendt og drejet men ellers ikke rigtig rørt særlig nøjsommeligt ved

det er som den gode elsker
den tredje drink der koster ens konto de næste hundred og halvtreds
og det er dit smil
dine tænder i mit kød
og den måde månen pludselig går ned og dagen møder en ny

tror du på følsomme sider
på at famle efter kontakter i mørket
få døre i hovedet og buler i kraniet
glemme hvorfor det bare kører rundt og rundt
i ring som en rundkørsel med frakørelser og sidekørelser
og der står vi af
på det allesidste stop

kroppen udspændt
mellem hjem
og mellem dig
og jeg kolliderede næsten
som en tragdiekomisk fortælling
man drømmer om at få
dine læber mod mine
som om jeg skylder nogen undskyldning til de alt for mange skyl
jeg brugte den nat
på det toilet
fordi jeg havde drukket de antal for mange shots
og bare kastede og kastede
min skam ud i hullet
der forsvandt med mit krampagtige ansigts grimasse
og de bløde tårer

holder du mit hår
og hvorfor kaldte du ikke
gulvet var slet ikke blødt nok til at jeg ville sove hele natten
der
uden dig
mens du lå og vred dig
og lige havde suttet hans pik
du ved jeg er vred på dig for det
at gøre sådan noget
mens jeg ses med en anden
som knalder en tredje
og vi jo bare er ensomme
og vil passe på hinanden

jeg ved det jo godt
jeg ved det jo godt

når du elsker

så gør du det sådan virkelig 

mærker tingene som knive der sprækker huden

jeg lytter til kærlighedssange

læser om barokken 

stilarter der forvrider kroppen og drejer den rundt og rundt

og jeg stopper 

tager en tår kaffe

bliver lidt lettere svimmel for tiden

og i aften er månen hel 

og jeg lyver kun hvis jeg siger at det skuffer mig en anelse

at du ikke svarer mig ikke kigger på mig ikke tager den øl med mig

at jeg tror for meget på ukendt kærlighed

og at man kan mødes over et match

det er fjollet at være syg efter nogen 

når jeg hver nat vågner fordi jeg hoster mine glemte sætninger ud

sammen med denne uges anden pakke cigaretter

uden at kunne tænde sine lygter fordi en idiot stjal dem i nat

kan jeg nu kun bevæge mig gennem natten som en mørk skikkelse 

derfor tænder jeg en cigaret og driver lettere gennem

mens beatet for mig lyst til at skrige

kun lidt

du ved sådan ude af kontekst og fordi det ville være helt hen i vejret

at cykle ned til vandet når det alligevel er så mørkt at jeg ikke kan se det

i morgen kommer regnen måske

slud

en gennemgående kulde sidder fast i min hud

og jeg burde barbere mine ben

så jeg kan komme i svømmehalen på torsdag

og tage de 40 baner igen

for når der kun er 25 m hver vej 

vender man om igen og igen

og det er lidt ligesom at gentage ting i sit liv

eller ses med de samme mennesker 

oftes 

gennemgående rart 

andre gange 

trættende 

med et ønske om

at kunne 

vende

fordreje og forvride kroppen som i manerismen i 1500-tallet 

helt og aldeles 

om

sig med den dybe blå farve

dykke ned 

og kun høre alting i en tåge

som at have verden

lidt for sig selv

kender ikke til min inderste kerne 

men gør du

øjet har en historie der skal fortælles og nogle gange flakker mit blik

hen langs horisonten kan jeg ikke se klart og så skævler jeg og bliver bange 

hvilke skridt kan jeg tage og rammer jeg noget ujævnt på min vej hvis jeg ikke ved hvor jeg sætter mine ben

og jeg har lange negle der skal klippes ned og tilpasses 

og i den ene er der gået betændelse i 

neglerodbetændelse som man ikke kan se men mærker 

i form af en trykken og lidt gullig væske i siden

jeg strækker blikket fremad strækker fingrerne mod dig 

jeg kan høre at du vil have mig tættere på 

rører dine læber

omsluttende blødhed 

perfekte

som det hårdkogte æg jeg lige har spist 

Vågner søndag morgen i ro

Hører Ulla Terkelsen råbe op i interview for i dag er det 25 år siden at Berlin muren faldt og det er 25 år siden denne markante ændring fik folk til at græde meget og længe over befrielsen af et fangeskab

vi cykler gennem natten og mit stel ryster under mig når vi tumler over de ujævne brosten
er du bange for at vi mister os selv og hinanden når lyset ikke længere guider os frem
jeg tror godt du kunne bunde den flaske vodka hvis du ville men måske ville jeg have svært
ved at slæbe dig over på den anden side af gaden og hjem i din seng
vi snakker om mål drømme standarder hinandens inderste hemmeligheder og jeg åbner op

go morgen Danmark og go morgen til mig selv
rejser mig fra sengen og tænker for meget fremad
skal nyde dagen i dag i stedet for at nyde de andre gøremål der først kommer senere hen
det giver ikke mening at glemme nuet på den måde
måske bare sætte sig på trappen og ryge nogle cigaretter
læse et par sider om renæssance kunsten og så cykle mod svømmehallen og gøre sig i et
lade sig omslutte

jeg synes det er svært
med at vænne sig
til noget som man ikke ved hvordan man vænner sig til
har en mærkelig følelse indeni sådan en urolighed der ikke er urolig men bare heller ikke balancerende
ved ikke hvorfra og hvorfor det kommer, det er
skal klippe negle og rense ører og jeg skal ud og mærke søndagens efterårsbrise
for solen skinner og det er søndag hvor ting skal nydes ekstra meget og ekstra nært

genlæser gamle tekster og lader tårerne strømme

netop deri

i de ord

mine 

kan jeg mærke hvor det er jeg skal være

og hvilken retning jeg nu skal bevæge mig i

tak til mig

Den nøgne sandhed, torsdag morgen med halvkold te og skyr til morgenmad, trend mad 

jeg har en blomstret skjorte på men er alligevel i tvivl om den er til i dag om jeg er til den 

i dag 

jeg sov dårligt i nat, kunne slet ikke sove og bekymring efter bekymring vendte rundt i mit hovede og blev mere utrolig og pludselig nervøs for at nogen var ved at bryde ind meget mærkeligt 

det siger meget om det hele og hvorfor jeg egentlig begynder at tænke flere dage frem og ikke kan overskue det jeg skal selvom det er små gøremål

det virker forkert men sådan er jeg nok bare skabt 

og så drømte jeg om en gammel mand som havde et værelse jeg kunne leje og flytte ind i

han boede på landet og ville have mig til kaffe og småkager i tre dage for at lære mig at kende

havde slet ikke sagt ja men kom til at planlægge nye aftaler oveni gamle og pludselig blev det for meget

måske et tegn på hvordan jeg har det nu

alle vil bare hele tiden og jeg vil også

bare ikke hele tiden

travlt uden at have det som en påvirkende faktor

og nu bipper det ind til nyheder og go'morgen Danmark og det er et evigt morgenritual

rart at følge med og så ved man at det virkelig er d. 6 november og nu er der igang gang i

asylpolitikken og det at være uenige og ovenpå mit værelse bor en børnefamilie og de trapper og løber rundt, råber og skriger og jeg prøver at acceptere det men et sted irriterer det mig grusomt ikke at tage hensyn til andre mennesker 

ham i fjernsynet har en paraply med alle landens flag

jeg synes den er fin

regnvejr kan være yndigt når man er inde med tæppe og te

og jeg skal huske at købe kakaopulver i dag

måske mandler til 40 kr fordi det er billigt og jeg godt kan lide tilbud

har bestilt et madkort og det er meget smart, tror jeg

nu må vi se 

penge er en underlig substans og noget jeg egentlig ikke bryder mig om 

jeg skal til fernisering og drikke bobler og huske at træde i pedalerne i dag

så jeg kommer fremad og forhåbentlig får en bedre søvn i nat

Der er dage vi ikke glemmer

dage med regn på ruden og en tynget rastløshed i kroppen

dage der bare passere og dage hvori der mangler mening 

det er nok en form for erkendelse når jeg indser mest overfor mig selv, at jeg har ladet mine ord stå til, at jeg ikke har vidst hvorledes jeg skulle udtrykke mig og når jeg så endelig fik mig taget sammen til at prøve så virkede det bare ikke rigtigt eller æstetisk smukt for den sags skyld

der er sket mange ting på det sidste, snart halve år

'at vide hvem man er' og 'at mærke sig selv' er blevet til en integreret del af mit tankespil 

for der er omvæltninger, nyt studie, by og mennesker 

ting som går tabt, forbliver og en evig kørende maskine, som bare vil have en fremad 

hvilket ofte har resulteret i spændingshovedpine og trykken for brystet

jeg ved at man kan vænne sig til det meste og vænne sig af med de fleste ting også

det hele handler om vaner og opfundne regelsæt

jeg tror det er en lang til en forståelse for egne værdier men en nødvendighed

Jeg vil ikke længere fylde mig med inputs fra den elektroniske verden, andres holdninger og værdisæt om hvordan man skal være og ikke og ikke prøve at mærke efter men huske efter og holde godt fast

starte et sted

starter hvor jeg begyndte

dengang jeg var teenager og mere usikker på selvet end jeg er nu

nu starter jeg op

starter igen

med ord 

billeder

og med mig selv

Og jeg er begyndt igen
du ved
at tænke på ny
på mig selv og alting omkring mig
og på at ordrerne jo i bund er grund er den jeg er
hvor 'lol' det end lyder

tiden er gået
og jeg er gået i stå
går ingen vegne og alligevel suser alting omkring mig
forbigående enheder af mikroorgansisk væren

er det overhovedet et ord?

mit hår blafrer i den milde efterårsvind
går og går
uret aldrig i stå

jeg venter hele tiden på noget bedre
hvorfor spørger du
hvorfor svarer jeg

læser nyheder på nettet
mens jeg drikker en slatten espresso fra stop to shop kiosken på hjørnet
kan ikke fokusere på verdens virkelighed men tænker mere på
dine læber omkring mit ene bryst
hvordan broen overhaler bilerne fordi den bare bliver ved
at løbe om hjørner med
knæskalle der springer
som hårde kokosnødder
flækker 10% af kvinders skeder
når de føder

du stønner i mikrofonen
med ord jeg aldrig har troet at du tænkte
om dig selv tænker jeg på dig

vindmøllerne svinger ikke i takt
og det irriterer mig
at have underlivsbetændelse og skulle tisse i en kop
jeg lige så godt kunne have
drukket kaffe af

(Source: Jean Giraud)

ægte og hjemmelavet står jeg foran dig
du er endnu smukkere end jeg forstillede mig da vi skrev over Tinder
jeg føler en trang til at nedlægge dig
bide dig hårdt i kinden
hælde beanies sovs ud over din sommergyldne krop
vupti
og så kunne jeg give dig mund til mind
når sovsen ville forsøge at kvæle dig
og vi ville
ja vi ville være lykkelige
sådan oprigtige
ægte og hjemmelavet begge to
jeg ville slippe min bandekriminalitet
du ville kun strippe for mig
og vi ville kun snakke om tiden efter tinder
aldrig den før

jeg har rulleskøjte på
tænker på chancen
for at styrte mod din ubarmhjertighed
ramme den lige i din vrede
når jeg suser hen af den ujævne asfalt
findes der ingen farer
alligevel tænker jeg at chancen for at
skride ud hvor jeg ikke kan kontrollere
mig selv
30/70
mest for at overleve
ikke

der er et mellemlag

i at sige JEG ELSKER DIG 

Og du skrev i en SMS

til mig (+45 42741209)

at din pik vokser 

en anelse

når du ser MIG 

der opstår perioder i mit liv hvor jeg
revurderer biernes summen og vandets gang
''stars shinning bright above you''
jeg kan drukne
i dine tanker om naturlig bevægelse
mellem os
og sætte min IPOD på højeste volume
''dream a little dream of me''
bare for at registere smerten
i mine ører

Og så tænkte man sig lige til at kunne sætte sit liv på autosvar;

''JEG ER IKKE TIL STEDE I ØJEBLIKKET'' 

så folk kunne passe deres eget pis

og jeg kunne passe mit 

alting går lidt i stå
sådan med skriveriet
får ikke tænkt tanker færdige
og nu skal jeg pludselig derhen og herhen igen og herind og derind til dig
i dit hjerte
sammen med mit

jeg ved ikke rigtig
trækker vejret tungt
arbejdede lige 33 timer
seriøst
mand dig op
lille kvinde
store fødder
jeg kan være i din hånd

vender stærkt tilbage
eller
vender tilbage
snarest
kysmund

Og jeg havde endda barberet mine ben.

HVAD 

INSPIRERER 

MIG?

Tegninger

Akvarel 

Frugt

Farveskemaer

Grænseoverskridende ideer 

Mærkeværdige sammensætninger

Mad 

(Tumblr & Designinspiration)

Bloggen har ligget næsten uden puls sien jeg begyndte på højskole. Nu er jeg 'hjemme' igen, men det er som om jeg stadig ikke har særlig meget at bidrage med til bloggen, i hvert fald ikke af poetisk karakter. På det punkt holder jeg den nok lidt i kunstigt live.

Derfor tror jeg også, at det er tid til en forandring. Mest af alt fordi jeg har fundet nye værdier og anderledes mål. Poesien og den digteriske verden, var det første som gav mig et smug kig til kunsten i sig selv; det at udtrykke, forme og skabe noget ud fra tanker, indtryk, vokseværk og mødet med andre er blevet til en stor del af hvem jeg efter et halvt år på højskolen har udformet mig som, og det har samtidig bekræftet mig i hvad det er jeg skal bygge min fremtid op omkring.

Ved ikke om bloggen vil tage form efter noget nyt, eller om jeg stadig bare vil holde den lidt på standby eller poste digte jeg forhåbentlig snart begynder at skrive igen. Tiden er en ny. En smuk ny en af slagsen.

boogielisten
blå kings
små bryster

overvejer mit liv
tænker over hvad jeg har oplevet
jo dybere man har sine rødder plantet
jo længere ud i verden kan man række

lakridskonfekt
udstuen hos mormor og morfar
fars brune sovs og frikadeller

der er kommet hårde fragmenter i mine barneår
bliver til sår
urokelleige kontraster mellem årgangene af lag
årringe af et liv

familietab
mælketænder
mødom

der er en problematik i at give slip
i at udtale ordet P-R-O-B-L-E-M-A-T-I-K
for mig

Rabarbarkompot
at springe i vandet med hovedet først
helt under
krampetrækninger
forfrysninger i benene
og du råber mit navn
fra et sted
blandt hybenbuskene

mine fløjlsbukser ligger i sandet
her er genklang
nationalfølelse og dannebro der blafre i vinden
skagens malere
manglende identitet
og så er der det her tog
som vi sætter os i
og som ingen betydning har
for os
andet end at det flytter os
mod nye jeger
skridttæller
du dine egne kalorier
og taljemålet er vigtigere end din BMI
skriver de i avisen
det skal du vide
som faktummet at de fyrreogtyve røvere
faktisk stjal med arme go ben
gemte juveller og gamle skifter i Saharas ørken
orker da slet ikke at lytte længere
til eventyret
sidste punktum
skraldemændene henter
det sidste
bruger det sidste rådne livskapicitet
citat slut og så begynder du fandme igen
rabarbar
kolonihavehus
vandet
og så et kæmpe dyk

01.04.14

At veje sig af
mens lyden absorberes i rummet
det subjektive og kroppen
bevægelsen og et skingert grin
jeg fjerner min makeup og gnider fingrene langs læbernes blødhed
det gyldne snit ville dele mit ansigt i tre
frigøre hele hovedet fra den essentielle tanke og baggrunden
den skifter jeg ud
med nye skidt

jeg ville gerne at du ringede
fortalte om dine øjnes flugt og hvordan ensomheden mærkes når den er mest til stede
jeg drømte engang at der voksede vinger ud af din ryg og at det eneste du ville var at gå

det er ikke fordi
jeg synes at det er blevet svære
det er heller ikke fordi
jeg synes at det er blevet lettere

at tage den ene øl ovenpå den anden
uden at mærke hvordan rummet ændres
og min motorik bevæger mig
hen imod ild
hvivler den hvide røg
ned gennem
systemet holder tungen
mens fødderne vrikker
er på usikkert grundlag
kommet frem til at det aldrig vil lykkedes
mig at opnå
præcis den følelse
når musklerne spænder i overlåret

jeg tegner ringe
vælter i ringe
husker dine ringe
omkring mine

det er mest kun noget jeg godt kan lide
altså det med berøringerne
at kysse din overlæbe
med smagen af kylling og sovs lavet på tomatpure
vælter over mine egne fingrerspidser
inden jeg glatter himlen ud for dig
fortæller med spyttet væltende ud af
munden med små afbrud
fra mit bogstavsortiment
griner
stolen af min krop og så ligger jeg
der på den helt rigtige vokal
hvor det eneste jeg kan gøre
er at vise de kort jeg sidder med
på hånden af din kamp overfor mit mørke

jeg ligger her for sidste gang
mørket lemlæster mig
måden du ser på kampen og det synkende skib
og nu driver regnen i tom gang
omkring sig selv
og mig
kender ikke til de mennesker der kommer ind
går ud af din dør
satans til ord
giver måske bare op