er mundlam. kan oå ingen måde, beksrive den følelse jeg sidder med lige nu. ikke bare i maven, hjernen eller i hjertet, nej i hele kroppen. du gør mig skør og helt rundt på gulvet. du fordrejer min hjerne og mit sind, men det hele er godt. tanken om at jeg måske først ligger i dine arme igen om en uge, er frygtelig. kan og vil ikke have dig ud af mit hoved lige nu, vil kun tænke på sidste aften og nat.

A

føler mig lidt rundt på gulvet, forvirret og en smule ør i hovedet. jeg var helt oppe i skyerne, helt deroppe hvor kun stjernerne færdes. alligevel føler jeg at mine fødder er sømmet fast i gulvet, af nervøsitet,generthed og pigefnis. er lidt i tvivl om den speciele, måske endda næsten fantastiske følelse, skyldes alle de procenter af alkohol jeg havde indtaget den aften, eller det var pågrund af personen der havde været ved min side, som jeg vidste kunne fordreje min hjerne, hvis ikke også mit hjerte

det handler om at kunne tage hånd om sine nosser og koncentrere sig om sit eget lort og være parat til at betale hvad det koster. men de fleste er nogle skræv, der ikke ved hvad det kvæver. og i japper op til højre og venstre om hvad i render rundt og laver

du snørerde min hals sammen med dine ord. dine store ord, om fremtiden på godt og ondt.du lovede vi nok skulle klare den. du lovede alting. guld og grønne skove. vorherre bevars. jeg slugte det hele. derfor kvæles jeg nu. kvæles i bedrag, mistillid og din kvalmende parfume.du havde mig lige hvor du ville have mig, ikke sandt? det var så let for dig. træk dolken ud af min ryg nu, for jeg ved udemærket godt at den sidder der. jeg ved hvad du tror, men sådan er jeg ikke mere. dum, naiv og forelsket. de dage er ovre. jeg har gemmenskuet dit spil. du lavede dine egne fælder og du graver nu din egen grav. jeg håber du er lykkelig, det gør jeg virkelig. håber du ved hvor meget du har mistet. mærk hvordan smerten æder dig. indefra og op. jeg fryder mig og fryser lidt. vinteren nærmere sig. sommeren er forlængst væk, sammen med dig.