er nok nød til at blive bedre til at lytte til virkeligheden fremfor mig selv

mellem a og b flyder skyttegrave sammen i fælles fronter og kontoer
som et flammehav af stikkende øjne erkender du at der ingen nødudgange er
at frysepunktet fastgror os i et opblomstrende lavendel ocean og trækker os alle i krig
vi dropper derfor skilsmissen og ser om vores 16 procent af lykkelighed ikke kan holde
det hele sammen
mens vi taler om at være hinandens delebarn
om at vi begår store fejl ved at mene at det hele skal og må bankes på plads
inden det knækkes over med fred
hviler tilbage i skødet på et udpint hverdagskval som et symbolsk tabu der heller skulle ligne en sejr
som et sæt tal giver det hele to sandheder og det kræver sit menneske at være en helt
i denne krig er vi som samfundets kosttilskud siger jeg
måske er friske råvare alligevel bedre end vores opslidte personer
vi diskuterer hinandens poler og ramler sammen midt i konflikten om købe-sex
af dig og af mig
og trods slingrekursen mellem køber og sælger
kan vi endnu ikke undslippe gennem de smalle døre i den ellers brændende hjertemekanik

(dag 1; 184 ord, minus gennemskriving)

de kalder dig et udskud
jeg ved ikke
hvilken hånd at stå på
måske har de ret
tænker mit indre jeg
og vender ryggen til

i nat kunne jeg godt bruge en soveven

drikker cola, hører Stefan Pasborgs 'Free Moby Dick' projekt som er virkelig fedt og lækkert og som jeg tilfældigt hørte noget af på arbejde i dag. Synes det er sindssyg inspirerende hvordan han kan danne et så abstrakt univers omkring de toner han kreerer og at han skaber jazz på helt nye måder, med helt anderledes tanker bag musikken og følelsen den skal give.
Jeg tænker på at skulle op kl 5.30 i morgen og på, at jeg synes det er godt nok og helt ok og at jeg har en masse gode planer efter 15. Lige nu prøver jeg at få samlet en masse kludrede sætninger til noget der skulle komme til at ligne og være en tekst, ja

Netop i dag har bloggen eksisteret i tre år. Det er mindre vanvittigt

; fejrer det ved at jeg de næste 30 dage skal skrive mindst 100 ord om dagen

''Because i was born to be the other woman''

Overvældet af en absurd følelse af lykke; ved ikke om det skyldes de gennemstrømmende 80'er hits at jeg har danset rundt og følt mig beruset uden at være det om det er det udprintet manus der ligger på mit bord og ser tykkere ud end bare de sølle 91 sider det er selvom det er skidefedt og bedre og godt og fuck.

jeg vil gerne kunne sige stop

jeg kan ikke stave til det længere
tiden tilpasser måske sig selv
mens vi sluger de sidste fragmenter af regnbuens vendelig udskæring
og dykker ned i det kogende hav der efterlader os blinde
overfor de faldne tårer af vores sidste afkald på den blomstrene sommer
kommer du nogensinde gennem den snævre vending og vælger jeg
at ringe tilbage eller bare
sno mit hår endnu en omgang omkring min fingerspids
glemmer vi at huske hinanden
på at tælle ned
til urets sidste slag
og låste du døren
nøglen og os i tosomheden ude fra en virkelighed
truet af frontangreb

(Måske er dette et dagbogsnotat - jeg ved det endnu ikke, så hvem skulle vide det)
Læser Eksil af Jakob Ejersbo og tænker på det at være i eksil, dét at forbydes at rejse tilbage til sit hjem. Jeg tænker lidt på mit hjem, på hvad der kaldes og hvad der er hjem. Nogle gange tror jeg at jeg søger eksil i fatamorganas arme og lader mig fordrages af skæbnes ironi. Stikke af og aldrig helt kigge over skulderen i højre svingene men bare tage de ni liv jeg har og gøre dem til et mindre, for oftes virker det bare overvældende at skulle gøre noget i virkeligheden og derfor lader jeg være. Det hele er lidt som havde man gennemgået nogle nye spilleregler og dannet et kunstigt jeg der ikke helt fungerer i realiteten men mere bare udspringer af ubeslutsomhed som når man lader som om man ikke har startet en samtale og derfor hurtigt vender ryggen til mørket og lukker af for de fremmed ordsætninger der kravler over lagnerne og jeg ved ikke om jeg synes det er mere hårdt end godt er, om jeg virkelig vil flygte og hvad jeg i så fald vil flygte fra. Måske bare angst et sted og sukkende træthed og ja.

: det eneste jeg vil, er at se en regnbue i nat.

hun har så evigt ret
Callgirl

jeg vil bare væk herfra
har ingen ord og intet at sige
vil bo i min egen lejlighed
kalde ting mine og ikke vores
og dele ord med ham den lyshåret, hvis navn jeg aldrig fik

det er fandens uretfærdigt af jer at i skal være sådan over tom men dog ren luft
og det gør mig helt ind i kroppen ked af det at høre på jeres gentagende pis
jeg gider lige så lidt som jer
for de gennemtænkte planer er så genbrugte og de synes aldrig at ville lykkes
derfor ønsker jeg nogle gange at alting var som engang, dengang
for så kunne jeg stikke af til en varm seng
forståelse uden ord og bare tryghed

lige nu har jeg bare brug for nogen
hende ham dig
falder uden ord
lydløst ser jeg mig selv glide under
med hovedet først
jeg kan ikke trække vejret
men jeg er ligeglad
hernede er der stille og ingen stiller spørgsmål
sukkende stiger jeg tilbage
og vælger igen at prøve noget, i virkeligheden
; ja, jeg er sgu lidt tam for tiden

mit humør er skideutilregneligt
jeg er

One day baby, we'll be old

Og det var en af de dage hvor vi brændte byen ned til næsten grunde og hæv efter vejret i de sidste mørke timer før dagen igen blev en ny og vi igen blev fremmede for vores omgivelser.

Tænker at der er noget magisk omkring den faste form og samtidig ved jeg ikke helt hvordan det mærkes hvis man skolder tungen på en drink men jeg gider næsten heller ikke anstrenge mig for at prøve, tager bare imod endnu en og danser endnu engang rundt omkring med den samme selvom jeg ikke helt kan sætte ord på hvad der mangler at være for at han kan være noget, for mig. Som en manglende genkendelighed der svæver mellem de største krampeanfald af latter, længe og jeg lænder mig tilbage i stolen og hører dig hviske nogle ord i mit øre jeg ikke helt forstår.

Jeg bestemmer mig for at gøre noget i virkeligheden og prøver at glemme at jeg ikke kan huske halvdelen af natten og da jeg endelig lægger mig ned dufter der af en anden. Jeg tænker at mine fødder klistrer fast til din nethinde og jeg danser kun elegant hvis jeg er forelsket.

Sammen med dig, mangler jeg intet og jeg ved hvad du siger når du beder mig lytte til dine ord. Jeg ved at du mener at det skal være slut som i eventyr der ikke ender lykkeligt og som knækkede grene på træer. Kan ikke huske hvornår jeg sidst tænkte på at kysse dig og jeg ville så gerne og endte de helt forkerte steder og mine læber lå der, på din kind. Pludselig savner jeg København endnu mere og føler, uden at ville det, at det er mit hjem

en feberagtig rastløshed tynder mit overjeg og kaster mig ud i driftstyret lyster
ukontrollerede ser jeg på dig som en erotisk besættelse
tænker over hvornår man er sig selv
hvem styrer hvem og hvorfor
om vi er blevet til kulturens affaldsprodukter eller om vi bare seksualiserer det forbudte
kysser mit navn ind i din mund
inden jeg knækker halsen på virkeligheden
og fortryder sekundet efter vores første farvel
nøjes derfor med at nikke
ryste på hovedet over at ville være bedre og måske endda ende med at være god
en måde at drukne på uden at dø
i en endnu ikke opdaget himmel højde
som den jazzificerede storbynat

som et gentagende mareridt hvor man aldrig kan slippe de sidste stumper af det næsten vågne øjeblik før fantasien møder virkeligheden og man slår øjnene op med et dybt suk

du er kun en følelse, som glemt vand i en gryde
der koger
fordamper og forsvinder
som havde der aldrig eksisteret udefrakommende forstyrrelser
fra værtshuse og for mange øl
der får mig til at vælte ind i halvtunge døre og forkerte lagner
træde op i troen på din falske beskedenhed
som er mig evig trættende
her i disse krisetider
hvor den nedsatte vejrtrækning stopper mit ellers frembrusende show
bliver til en faldne fugl
som en danser uden ben
kaster du spyd mod mig som kunne du dræbe uden at slå ihjel
jeg lægger mig ned og håber det hele passer sig selv

HVAD DER HØRES I EFTERMIDDAGSRADIO
Kinagrillen forsvinder
udskiftes og overses
mens vi glemmer
at komme til pointen
og bare spiller lidt
lost oveni Frank Ocean
og jeg har aldrig forstået hvordan
himlen kan være høj
og måske gør også dét mig lidt lost
og du bestiller en bøfsandwich og det var allerede helt
tilbage i 1920erne at pølsevognen kom til
jeg griner
helt up in the sky just you and I

DET KAN KUN ENDE MED AT GÅ HELT GALT

øjeblikket hvor du rodede op i mit hår og pakkede mig ind i en ny virkelighed, sagde 'vi ses' på den der vi har kendt hinanden længe måde og det er skiderart at vide at sådan som det måske har været ikke længere er, men at det stadig er

jeg har dækket op til fire og hører Erykah Badu mens jeg triller lidt rundt indeni 

har mere end bedre er og nogle gange glemmer jeg de glæder og hvad de er skabt af, de bedste mennesker, som jeg har, fordi jeg er frustreret over manglende arbejde og dage jeg håber ikke kommer

skriver noter, dagbog, skriver i min notesbog 

sætter grammafonen til at spille og løber igennem regnen i min lange jakke som glider ned af min skulder og slet ikke er mulig at cykle i, men jeg gør det alligevel. Kan jo ikke bare lade være.

Som det, at være ligeglad. Det kan man heller ikke lade være med, for hvis man lader være, er man ikke længere ligeglad. Så er man bare. Og det er jeg heller ikke interesseret i.
Sådan er der så meget

kæmpe idiot

Og jeg tænker på solen i dag regnen regnbuen cykelturerne den lange aften og nat jeg går i møde

og alt det pis jeg lige har lukket ud, en kæmpe snøre af presset og gennemtæsket ordsætninger 

Vi laver om på det hele her og i aften spiste jeg and selvom det var i går jeg skulle have gjort det

hvad fanden, nu koger jeg vand til te og venter på gæster

vågnede op og var sur, som i jeg kunne slå nogle ihjel-sur;
løb en tur, tog et bad, nu funky town og lidt renskrevet poesi, dernæst café, dernæst århus
tænker på i næste uge, fuck

beklagende og indholdsløst indlæg

Savner roskilde

Here we are, just run away 

vi kan altid finde på følelser vi ikke har

Nogle gange kan man ikke vente til i morgen og slagene rammer gennem fingerspidserne og jeg ved ikke helt om jeg vil lade dig løbe afsted på den smalle sti når mørket har ramt vores øjenlåg og vi bliver mennesker som døgn, der ophører og splittes, lidt ligesom atomer og jeg ved godt at du ikke kan holde sammen på noget, at der er flere måder at sige jeg elsker dig på, men at denne gemmeleg og vores utroskab mod natten er blevet mig for meget, for kedeligt og ligetil, let.

Pressende kysser jeg mit navn ind i din mund og siger farvel.

Hvem læser mig?

Ikke fordi der er noget jeg hellere vil end at tage tilbage til en paradoksal kultur der seksualiserer det forbudte og danse mellem den uforstyrrede balance der er imellem hvem der styrer hvem og hvorfor. Det er ikke fordi jeg ikke vil fortælle en masse, tilføje, indrømme eller gennemgå noget som helst, jeg vil bare have dig til at forstå mine driftstyrede lyster er skabt som en del af kulturens affaldsprodukt der medfører at der opstår en form for erotisk besættelse indeni mig, ukontrollerede og flyvsk ser jeg den fobiske afstandstagen fra det mørke og dystre i mennesket til en opståen harmoni i forårets tilstedeværelse og jeg tænker efterfølgende her bagefter i natten på hvor ofte jeg fortryder sekundet efter et farvel og at det ofte er mig der er et menneske alt for meget, at hvis jeg var bedre ville jeg være god og selvom alting ikke burde ende sådan, så gør det det nok

dagbogsnotat; har brugt dagen på at sove længe (kl. 08) og vågne til go morgen danmark og normal men stadig perfekt morgenmad på normal 'den syvende november' dag. Kæmper mig derefter ned for at træne og drikker the, hører p3, laver god pastaret og tegner nu,,,, om lidt fire timers arbejde og så god aften med selskab og flere tegninger og færre ord

The object is not important
your body is not important
your soul
your heart
hands
handsomeness
is not important
your eyes
smile
words
not important
your dick
your money
your dreams
not important
you
me
let's go
be unimportant

havde den ondeste drøm i nat om dig. Og da jeg vågnede havde jeg kvalme og det gjorde lidt ondt. I dag prøver jeg at smide mere og flere ting ud.

Dagsbogsnoter fra dengang og nu:

Kl. 06.45
Hvor jeg i går troede at himlen lyste lyserødt tror jeg i dag mere på at kaste op i min mund med alt det jeg behøver at huske på, at jeg nu snart skulle forglemme og at jeg sagde til dig, at jeg synes, dit sprog var kedeligt; at du keder mig. Og derfor er det slut, slut som kan det ikke ende mere og kan man ikke binde flere knuder og brænde flere hjørner af et brugt og gennemtæsket menneske. Forstår du det, forstår du det?

Kl. 20.34
Bagfra ligner du ham. Bagfra ved jeg hvor hjælpeløs hæmningsløs fuld af pis bogstavligtalt (a b c) du bliver. Gammel og rådden, som et bananskræl.

Kl. 11.11
Forhelvede for et vi jeg skabte der i elendigheden og overkogte æg. ''Vi har ikke mere mælk.'' Fuck.

Kl. 15.04
Kære affaldsstof, dig som triller rundt i mine fyldte blodårer og forpester den naturlige balance. Efterlader intet til tilfældigheden og får bare mig til at hive efter vejret, sukke over mit forfaldne jeg. Giver mig kvalme. Kan vi ikke aftale at du forsvinder og jeg får lov til at leve, uden dig, i mig?

Kl. 16.32
I dag snakkede min kørelære om dengang han i sidste weekend drak sig rigtig rigtig rigtig beruset. Jeg forstår ikke helt sammenhængen mellem den samtale og min weekend og min køretime, men han ved vel ikke helt hvilke to forskellige generationer vi tilhører, så jeg nikker bare, griner lidt og tænker, at det er sgu lidt noget pjat

hun er den bedste i hele min verden

It's quiet here

brændt ud i begge ender

gennembanket og dødeliggjort

en umættelighed

hungrer og hakker i følelse af 

ikke at få nok og blå mærker på ryg

gnider sig løs i den sidste sætning mens jeg indser

at vi har brugt vores 500 days of summer

Trak et nummer i automaten
you got nothing

klæder mig ud som Andy Warhol, river drastiske stykker af din hud og prøver at rykke dig løs fra den knækkende stemme som bløder ind over dine perfekte snit i et uddrag af et sortbetonet jakkesæt vandrer du ud og mister livet mit i det første ønske, hov

Det hele skal danses ud udløbe i spildte sommerdage

kys til kys slår vi en bro af
gammelt franskbrød og fjernsynsskin
og vi har mistet det der skal
til for at være ærlige
som noder der ikke gider
være med i melodien 

- Rasmus Nikolajsen

Her er så stille, at det næsten larmer

Genbrugte sætninger

og ja okay

vi kan ikke rigtig komme til samling

på noget som helst

det er lidt som vand der flyder ud mellem vores fingrenegle 

ender i et kæmpe bundløst bassin af siksakkende knive

dræber hver eneste genvunden handling og 

eliminerer en mulig gøren af en forglemt fortsættelse

og jeg griner lidt 

lige der

af den påtrængende elendighed 

for allt med dig är så jävla fantastiskt 

at jeg sejler hver vores sø

også for dig 

stopper løbet 

nu nu baby girl

fald

isen er glat og faretruende ser jeg 

dig mig styrte