nogle gange skal man måske tænke på , om man leder efter den rigtige eller bare flest mulig forkete

jeg nød ikke min barndom nok, fordi jeg havde for travlt med at blive voksen

det er sjovt, som man engang havde ideen om, at kærlighed var enkel og kun førte gode ting med sig. men nu er man modnet og ved godt at det langt fra er sådan. jeg fryder mig lidt, over alle de kærestebreve jeg har skrevet, og alle de "forelskeser" jeg  har haft, hvor glad jeg var.

Repeat after me: I am free

Du gik pludseligt

Fik du så travlt

At der ikke var tid

Til en længere afsked?

Var det verden

Der skulle bestøves igen?

Vi sted ved siden af hinanden

Som altid uden mange ord

Talte vi om noget

Var det sikkert et digt

Og pludselig sprang du

Over kløften

Men du

Når alt kommer til alt

Er døden grusom, ikke?

Som vi nu sidder her

På hver sin side

Af den store kløft

Du der græder

Og jeg

Jeg med mine hjemløse hænder

Sådan som vi nu sidder her

Uden nogensinde

At kunne nå hinanden

lytter lykke li, tonerne danser på linje. beatet slår i takt med mit hjerte. har ÷ kaffe, er på facebook. skriver med jens, mike og christian, er glad. mit hår krøller pænt, tænker på de to dejlig varme uger jeg skal holde på samos til sommer, får snart feriepenge, snart spjelrefleks, snart billeder i massevis. havde lige lyst, der er allerede mandag om 30 min. brug nu tiden fornuftig

sidder på en regnfuld aften med en varm kaffe i hånden. min nyophængende lyskæde snoer sig over muren, og danner en hvis form for stemning i rummet, der skaber harmoni. jeg sidder og kigger på alle de ting jeg har. kigger på omkring 50 cder der ligger spredt ud over min seng og den store bog med digte. med den poesi jeg elsker. mit tøj hænger på den lille pind jeg har lavet og ser nydeligt ud, en smule rodet måske, men det er mig. sådan er jeg. guitaren jeg ikke kan spille på, står og hoverer, virker stolt af sig. men det er vel også okay. den er jo flot. jeg smiler og glæder mig til, at jeg får mit eget sted. et sted jeg kan kalde mit. stedet jeg kan indrette efter min smag og være mig selv i. spilde kaffe så meget som jeg vil, rode, tænde alle de stearinlys jeg synes passer til dagen, synge højt indtil jeg falder i søvn af udmattelse, invitere alle over jeg vil, holde fester, opføre mig åndsvagt,  bare være mig. jeg glæder mig til at være mig selv, men tanken om, at jeg skal være voksen, at jeg bliver voksen og denne tilstand i sig selv, med ansvar og forpligtelser, skræmmer mig. let it be, kom nu, lad magien blomstre og lad mig være ung forevigt. men alt magi ophæves også, og forevigt er blot et ord, og alt går siden hen og dør.

ordrerne smelter før de når ud

jeg er bange og jeg har brug for at mærke dig, mens jeg hører dig hviske, at du er min.
(manglende tekst)

du forlanger, forlanger, opkræver, fodrer mig og stille krav på krav. skal jeg fortælle dig  det du gerne vil høre, det jeg gerne vil høre, eller sandheden? du ved så godt som jeg, at jeg er forskudt i vore lange nætter, bløde kærtegn og smil der planter sig på hver anden. men du er svær at gennemskue og at forholde sig til. som en magnet der hele skifter poler, nogle gange klinger vi og tiltrækkes af hinanden, andre gange er der kold luft mellem os. hvorfor er der intet holdepunkt i dig, du for fri af dig. ord efter ord. lad mig tage rød læbestift på og lad os danse i den stjerneklare nat og elske natten væk, lige indtil den lyse morgen når os, og gør os genkendelige med hinanden igen alt imens polerne vendes.

ensomhed er mere udbredt end kræft

Jeg er forelsket, i en blank væg

rød læbestift og stearinlys. musik der stemmer, liv der stemmer. danner toner og mærker luften vrimle af forårsvarme og glade smil. det handler om at holde takten, strømme igennem livet som man nu vil det, gøre sit bedste, lytte til sig selv og springe hink og grine højt. ikke noget med knuste hjerte, tomme forventninger og sorte skyer, men heller tanker der flyver afsted og lader en glemme, fordi man godt ved, at man kun er ung en gang, og ikke bør stå fast nu, men bare flyver rundt, og elske uafbrudt.

jeg befinder mig i et hav af digte, tekstsamlinger, sprøde ord, kolde hjerter, varm kaffe og The xx. Det føltes som om, at vi var to forskellige magneter, en rød og en hvid, tiltrukket af hinanden. Lysten til at kysse dig overmandede mig. Sangen slutter nu og tiden spoles aldrig tilbage. jeg tilbringer endnu en nat, alene i min seng. med et ensomt hjerte, en kold og længselsfuld krop, der for længst har givet håbet op, om at 2-tallet nogensinde vil blive til et 1-tal. Søger nye veje og vælger at danse i realiteten, istedet for mellem drømme og andre virkeligheder.

Du er min puls der banker tungt
Der får mit blod til at løbe rundt
For hvert et slag i hvert sekund følger du min hjerterytme rundt

Du er mine tankers tyngdepunkt
Min lethed når jeg føles tung
Og hvis jeg svæver uden grund slår du min hjerterytme rundt

Jeg tænker på min mormor, og jeg tænker på, hvordan min morfar kunne få hende til at le. Jeg tænker på den ensomhed, der må fylde min morfar i hvert åndedrag, han trækker ind. den ensomhed, som jeg burde udfylde, ved at besøge ham lidt oftere, spille kort, drikke orange sodavand og spise konfekt, mens vi smiler til hinanden og orderne mest ligger i smilene og ikke i luften. en dag er det hele ovre. Derfor vil jeg rive lidt i mig selv og indse at jeg vil fortryde de ugjorte ting og, at jeg heller må få dem gjort. 

jeg er så træt af vrede ord, skældud, skænderier omkring nytteløse og ligegyldige ting, overfladiske sætninger, folk der ikke forstår at jeg har brug for luft og at det er ok at jeg nogengange ikke siger noget hele tiden. jeg er træt og jeg vil allermest bare gerne grave mig ned, med mine digte, barometer musik og tanker udover realiteten. giv mig noget plads.

det er forunderligt at føle, at man danser mellem realitet og drøm. på kærlighedesvinger, ud over alle grænser og i en anden højde. at dykke ned og finde frem til rødderne for denne følelse, trådende, trække i dem og føle et jag af følelser sprede sig i kroppen. udfylde sig og mærke at man bliver tom for luft.


du slog armen om mit hjerte, trak mig ind til dig og varmede det. mit ensomme hjerte, som havde manglet dig, været for uden dig. alt imens det elektroniske barometer var gået i gang og jeg kom forsent hjem. nu sidder jeg her, igen alene, men det går intet. for varmen er stadig i min krop, smilet sidder stadig smøret på mine læber og min krop er stadig fuld af lykke. Lige meget om søndag aften er ved at gå på hæld, baromeret er ved at vandre forbi mig igen og mit hjertet ligger udenpå trøjen, for musikken er sød for mine ører og eudaimonien alt for høj, derfor er alt andet ligegyldigt, de slutter af med splittet til atomer. jeg går baglæns og lægger mig smilende til at sove. vi ses derude.

jeg ser dig om natten
og jeg ser dig om dagen
og jeg ser dig mellem søvn og drømme
du er flyttet ind i mit hovede
og muligvis flyttet ind for at blive
og det er faktisk lidt til ulejlighed

Hvad kærlighed er, kan jeg ikke sige. jeg ved kun, at den findes.
dreng, du er så smuk, at jeg skælver.

taknemmelighed, sig tak

tankerne gentog sig selv. samme enkle og velformuleret tanke, om og om igen. Som om, den ikke kunne bane sin vej ud og finde den rette stund. hjertet af utilladte grund alligvel bare slog af sted. slog så ufølsomt imod hendes bryst, at det mærkedes som om, det omdannede sig til en pine. en stikkende intuitiv fornemmelse af hjælpeløshed og fastgørelse. han fastgjorde hende. beroligede hende. fik hende til at grine og smile. pr. automatik. men han havde gjort hende tvivlsom, men hun havde dog måtte indse og erkende, at selvom hun dagen forinden havde fattet en bestemmelse hvor ledes om, at hun ikke længere ville ham, gik det op for hende, at alt hun hele tiden havde været, var forelsket i ham. nu havde hun frigjort sig, til hans magt, til hans bestemmelse. om valget var klogt, var hun således også tvivlsom omkring. hun drog et åndedræt, lagde hovedet på puden og ønskede sig længere væk end tankerne ville komme. de fæstede sig kun et sted, svævede kun omkring en person, alle hendes tanker fastgjort til dette. det der kun omfattede et enkelt menneske, en milliard tanker, to rokkende hjerter og et ordforråd der ikke var stort nær ham. hun lukkede øjnene og hviskede, "Man skal lade hjertet være i fred, når det er forelsket".

tiden er inde, kortene må lægges på bordet og jeg må åbne munden og lukke dig ind

interessekonflikt

tonerne fanger mig, trækker mig igennem diverse melodier og uens stemmer og takter. skaber en nostalgetisk følelse af at svæve mellem loftet og gulvet. blive trukket ind i fantasier af drømmens substans. lade mig henslænge og bekræfte mig selv i, at jeg er til, imens jeg lytter til det elektroniske barometer.

Det elektroniske barometer
om en to tre, ti minutter

HJERTEAUTOMATER

sporene er væk og vinteren er ved at gå på hæld. tankerne cirkulerer rundt, mens det føles som om jeg er vågnet op af et vinterhi. en tilstand jeg længe har været i, uden at ane det. en bane gør sig fri og en tanke triller igennem. stopper og lader mig så overveje. sætningerne kæder sig sammen, smelter sammen og danner nye fundamenter, nye grundlag. jeg smiler og ved at foråret nu er på vej. endorfinerene sender chokbølger igennem min krop og jeg kan ikke få nok af denne eudaimoni, denne tilstand.jeg erklærer min kærlighed og giver slip. du kære sol, varm min krop og lad hans bløde drengehånd tage min.

det er der

det er der ikke

lyset var der

og så

alligevel ikke

vi var der

eller var vi?

lyset lyver
vi lyver

Øst vest

hjemme i din favn bedst

solen skinner

kaster dugfriske minder

på dig

og en smule på mig

minder om sommer

og kærlighedsfyldte lommer

du og jeg

os

mange veje leder til Rom
de fleste af mine tanker
leder til dig

at elske. elskes af dig. at dufte til de løsrevne hæmninger der spreder sig rundt i rummet som bakterier. som dræber os. eller måske fanger os, men dernæst så dræber. dræber os. du og jeg, han og hun. savner duften, begæret og lysten. Lad mig blive elsket af dig, i nat, i den stjerneklare nat. Mærk min gyldne, blanke og nøgne hud mod din, mærk godt efter, for snart er den væk. snart er jeg væk. en ny dag begynder og jeg ikke længere endnu en af de piger der bare ligger der, i din seng og venter.

at være i ubalance, er selv for mig, en svær ting at tackle og danner frustration og humørsvingninger. jeg har altid være påpasselig med balance, har aldrig rigtig haft nogen. det er dog svært for et menneske at fungere, hvis det ikke er i balance med sig selv. det er vigtigt at hele systemet fungere, det ved alle, og at det kun kan blive det via balance. dernæst skaber kærlighed på ingen måde balance, og vi mennesker udsætter os selv for denne ubalance når vi forelsker os.

derfor vil jeg kalde det for en satsning, at forelske sig.














hvor meget er du villig til at satse?

den giver os, tryghed, tårer, jalousi, smerte, ømhed, nærhed, og håb
hvad den ikke giver os er, balance.


Kærlighed

kedelig dag

en tænkedag

som alle de andre

retro

snestorm

og en frygtelig smerte i maven

en lang nat

ømme kys

et tæt pakket landskab

 en skrift der standser

som har den aldrig været der

hvor er du nu?
hvor er jeg?

Du må for guds skyld ikke ændre dig for nogen, for det der mangler hos dem, er din perfektion. Og hvem ligner de, ikke dig i hvert fald, for strømmens retning er en for stor del af deres valg, bevægelse sætter spor, og du tager ikke deres mening med dig når du går.

Tænker altid på bestemte personer
Det farligt
med ingen vej tilbage
hvis man
mister sig selv

Tænk på kærligheden, som et nådested.
Ikke som midlet til noget, men som Alfa og Omega.

måske vender det hele alligevel. så er der alligevel en pointe i, at når man stopper med at tænke på hvad der kan gå galt og tænker på hvad der kan gå godt, så går det rent faktisk godt.


må jeg lige skrive mig bag øret. og lad os krydse fingre og håbe lidt

jeg er bange. bange for at føle, bange for at tabe masken midt i et spil. hvorfor alle de spil? alle de regler og meningsløse fejl. hvorfor ikke bare elske, elske uafbrudt. fordybe sig i hinanden og spillet i dine øjne. smerten strammes i min mave og det udvikler sig til et værre rod. et dilemma på godt og ondt, ret og uret. ønsk det, håb det, mærk det. kom snart her, læg snart her og lad mig mærke dit hjerte tæt igen. lad det igen slå for mig og lad mig bestemme farten og ikke give dig et hjertestop igen. jeg vil dog stadig ikke indrømme mit savn og min mangel på nærvær, jeg er for stolt af mig selv. måske var det dét. mit ego der åd os og kvælte os i den søde kærlighedsromance. tiden tikker, uret går og jeg vil skue ned for egoet og slukke for musikken og håbe på, at vi kan mødes på den anden side og finde magien igen.