tillader mig selv at være der hvor det gør allermest ondt, derfor lukker jeg ned i en stund, har brug for at komme tilbage til punkt A

Har lyst til at stampe hårdt i jorden og råbe 'jeg vil ikke'
som en lille pige der ikke får hendes vilje

But you're still the one pool where I'd happily drown

regnen falder musikalsk på min rude og forsikrer mørket om at det ikke er alene
dine øjne tager mig til nye steder jeg ikke helt ved om jeg tør besøge
timerne hober sig op og i næste uge bliver det endnu flere
friheden blev smukt spoleret i min egen håbløshed
jeg banker på alles døre og danser fint omkring på mine tåspidser
snart stikker jeg af til københavn og besvimer i kunsten og kærligheden
vi er bare børn, lidt unge
og lidt endnu, eksisterer det hele
luk mig nu ind

Patti Smith giver mig lysten til det hele

måske er det på tide
at vende hjem

'Does he have strong lips?'

jeg vender gerne min verden på hovedet og dræber både solen og dagen
men kun for dig

det gik op for mig efter at have grædt de sidste trefemtedele af mit liv i dine arme
at jeg ikke rigtig ved hvad jeg render rundt og laver uden mening giver det klarhed i min forfaldne krop
for måske glemmer vi en dag de navne vi bærer rundt på og måske vil mine blå mærker med tiden forsvinde

Det var bare sådan lidt ud af det blå sandheden i virkeligheden sprang ud, den sandhed som selv ikke jeg troede jeg kunne sige højt, men den væltede ud, ramte os lige i ansigterne
og uden at kunne tage mere skade, tror jeg ironisk nok alligevel at du på et punkt tog allermest skade i den knækkende stolthed du nu bar rundt på i din vrede over mine løgne og mit spil
'Jeg kunne jo bare have ladet være?'

Hvis natten bliver den sidste

Den fortæller hele historien, mens jeg bare kan sidde ved siden af og se på
Lyster hvirvler sig ind i tvivlen, letheden over at tabe alting på gulvet og glemme stykkerne når noget er gået itu. Bliver til ingenting, mens åndedræt fra unge mennesker, lidt endnu, deler mine sene nattetimer, lader mig falde til ro i mængden af hæse grin og tårnhøje trompet melodier, mens vi lader os huske på, at vi jo glemmer så let.

jeg så dit ansigt lige inden jeg vågnede, det synes for mit at være et mareridt

Tabte minder

Himlens skønhed er udefinerbar i aften siger du uden ord og holder mig blidt om hånden, aende min håndrygs skrøbelighed
Jeg forsvinder i de mørke skygger af en uendelig tomhed i stjernevrimlen, mens jeg med dine ord, dine tabte berøringer og sidste åndedræt lader dig lyve mig ind i natten og videre ind i drømmene

jeg samler mig selv op fra asfalten
børster støvet af mine øjenvipper og river mig selv i håret
tilbage til virkeligheden
du ved hvordan det er når
du står der i mørket og holder om realiteten
i går virkede det som om alting var normalt
i dag vandrer jeg mod månens sidste skygge og læser i bogen som minder mig om
aftenen med rødmossede vinglas og spildte erindringer
ind over alting
flyder enhjørningens sidste skridt og
passerer os ubemærket

Alene igen, på sådan en hjerteødelæggende måde. Kan ikke rigtig overskue eller indeholde det.

jeg elsker ( )

No future generationen

Begge forandres med tiden, men deres indbyrdes forhold forandres ikke;
den sidste er den, der hele tiden er lige ved at komme fri af den første

Feberagtig rastløshed

Vi er alle ''dead men walking''. Så hvorfor ikke bare forsøge at leve og nyde efter bedste evne. Det der virkelig betyder noget for mig er kærlighed og glæde. Den bedste måde for mig at være til stede i livet på er ved at tænke på døden. En orgasme er noget af det mest nærværende, levende og guddommelige. Man kan under en orgasme ikke andet end blot at være til stede. Man kan ikke bekymre sig, tænke over morgendagen eller tage stilling til om man findes eller ej. Det eneste man kan, er at være. Det er den ultimative livsoplevelse, og netop derfor kalder franskmændene det for Le petit mort - den lille død. Livet er i døden og i øjeblikket. Kun hvis jeg kan elske og smile, tror jeg, at jeg kan formå at gribe de her øjeblikke, der forekommer mig så dyrebare. Og ligeledes, kun hvis jeg griber de her øjeblikke, kan jeg finde ud af at elske og smile. Hvis uddannelse, sundhed og sponsortøj ikke kan gøre mig glad, hvorfor i alverden skulle jeg så spilde mit liv på det? Jeg ved ikke om der er et liv efter døden, men i min ungdommelige pragmatik, tror jeg det ikke. Så siden jeg kun har det her liv, så bliver jeg nødt til at bruge det. At gøre, hvad der skal gøres med det. Rejse til Yemen, skrive en bog, ryge en joint, drikke en øl, smile til kassedamen, elske min familie, spise god mad og følge mine drømme i stedet for andres drømme på mine vegne. Jeg bliver nød til at leve i øjeblikket og ikke i morgen. Jeg bliver nød til at tage de beslutninger, jeg tror, er de rigtige, selvom mine omgivelser siger noget andet. Jeg kan ikke forudse øjeblikke og forbindelserne mellem dem, men jeg kan sørge for at følge mit hjerte på godt og ondt, når de opstår. Nogle gange træder man ved siden af, træffer nogle ufornuftige beslutninger og glemmer at tænke sig om. Men selv de forkerte valg er de rigtige, for det er dem man lærer af.

Udpluk fra en bog jeg netop har læst færdig. For nogle er det måske det rene lort, men for mig åbnede det virkelig for noget i mig, der længe havde ligget gemt dybt nede i mørket, og gav al mulig mening.

Gendannelse

Nogle numre bliver bare ved med at eksistere og får een til at huske på hvor fantastiske mennesker man er omringet af

sådan her, lige nu

Faldende tropper

forbrændt
rødglødende hud

min seng er blevet til en ø, midt ude i ingenmandsland
her læser jeg om beat generationen i Amerika, mens jeg prøver at samle mig selv helt
i aften gav mig igen følelsen af at noget smukt eksisterer
jeg glæder mig allerede til vinpoppede hjerter og dansetossede fødder
din besked gjorde mig varm om hjertet og du ved nok ikke hvad det betød, for mig, at jeg stadig betyder
skal huske at stå op huske tekster huske dine ting huske at drage afsted

lige nu svømmer jeg ud på øen
alene, men lidt mere hel

''You make me wanna be a better man''

Stop

Er udkørt 

Prøver at holde mig i en lodret position når jeg skal spytte ud

det er nemmest således, ellers klistrer mit hår fast. Børster i 03:56 minutter og det er grundigt og godt

fortænderne er de vigtigste, derfor får de opmærksomheden, trods alt er det dem, man ser først

beslutningen om at lade dagen blive hvad den blev, bliver hængende i luften som en lyserød elefant

skal skal ikke forlade natten

i sig selv er den bedårende 

enddog trættende i længden af intetsigende gøremål 

her snart tirsdag morgen 

tre minutter 180 sekunder
forsætter i morgen

Det tavse land

Kan ikke forstå nok. Hælder de forkerte ingredienser i retten og sidder skævt på stolen. 

Min mor skælder mig altid ud på grund af det. 

Man skal sidde pænt. 

Har endelig fået mig taget sammen til at printe mit hjerteblod ud og sidder nu med en stikkende skuffelse dybt nede i maven. Er ikke længere den selvsikre pige der for bare nogle måneder siden, fik ros helt til skyerne over værker jeg har lagt alting bag. Nu ser mine øjne en anden virkelighed, en sortere sommer. Men enddog skal jeg igennem det, det skal forlade mit inderste og deles ud. 

Vender tilbage til stort hår, Krass Clements utrolige smukke fotografier, der får det til at skære indeni mig og giver mig lysten til at finde motivationen til at komme igang. Og til at blive ved.

Og måske er jeg mere bange for universets udvidelse end for min egen

how much I would rather not do this
how much i love doing this

Det her
er mit afløb for smukke og grimme tanker

hvis bare alting ville ordne sig snart og jeg ikke ville være bange for at sige at vi skulle skabe os en anden nat, og at alting helt uden opmuntrende ord ville få mig til at vende de hundredogfirs grader som jeg godt ved, at jeg er i stand til, helt som det, at være i stand til at huske at vande sin blomst og hælde falsk medicin i sin krop hver dag. Muligvis og helt uden at vide det præcis, er himmelhjorten måske fløjet til Alaska, bare lige for at få alle ben på jorden igen

A faithful man

kurerer nu mange små og store sorger.
Så helt utroligt smukt og stille,

kærlighed rimer ikke kun på et og to

Laugh out, don't hold it down

løber tør for ord i en æstetisk kombination af uvidenhed og falden lykkelighed
snubler nærmest ind i billedet af min egen rystende grundvold
afskrækkende bekræftende fortællende
glæden genfindes i et split sekund af mærkbar nytteløshed
her står vi jo

No room for us

Her hersker en form for tidsløshed
måske et manglende udgangspunkt
en genset genudsendelse om glemte ansigter og billig vin
tilbage er der kun de ting som ikke kan gå i stykker
mens jeg tænker på at du er den evige optimist
at jeg elsker lugten af brændende affald
og at de to
der
er mere end du nogensinde har rummet

jeg kan ikke fortælle dig om dem, ikke beskrive hvad der er ved dem som gør at tordenvejr ikke virker skræmmende på mig længere, hvorledes de er i stand til at forevige et fotografi og hvordan vi stopper det før verden er i total kaos. Jeg kan kun fortælle dig om den ene, for mindet om den anden er forsvundet af mangel på ord til at fæstne det. Jeg kan fortælle dig om Alaska. This is Alaska. Stedet af flygte til, søge ly fra virkeligheden hvis man ikke formår at komme ud som et gennemfærdigt produkt og den rene opskrift på det perfekte, det fuldkomne menneske. En nærmere fortælling af stedet kan sættes i kontrast til giftdryppende beskrivelser om magtfulde mænd, der falder i overfor mangel på harmonisk kontrast i deres liv og kun tænker i need a dollar. Jeg kan fortælle dig om det hele, hele verden, men først må du lære at genkende det, få det til at vare og give det plads til at gro

du glemmer mig måske
når skyerne vender månen til
og nat igen bliver til dag

sidder lidt og krøller mit ansigt sammen omkring mit hår hvis muligt er at gøre således
drikker et halvt glas vin til de sidste tanker og tænker om jeg kan nå et tidligt tog i morgen solens skær
mon dog mon ikke om vi skal ud og skyde ænder til den lyse morgen igen viser sig og du vil placere dit dertil indrettet hjerte i min hånd og sige at det er mit hvis jeg vil have det
vel om jeg vil og måske endda krydre det godt og servere det for mine gæster til hovedret
du kigger altid skævt på mig når jeg skriver halve ord og faldne bogstaver i en kryds og tværs
mener du altid at du ved hvor planten vil gro hen ad og hvilken ledning der passer til de forskellige stik
jeg ved intet og belærer heller ikke andre end min kat om mine gøremål om min kunne
sidder mest i et hjørne af mit eget tankespil mens jeg prøver at finde en løsning på hvordan verden kan udlukkes mere end den allerede bliver i mit virkelighedsspil som kun har mig som deltager
sukkende rejser jeg og krøller det sidste sammen af min forpulet krop
ingen vil alligevel lede efter resterne eller genkende mig gennem de tonede ruder og kransen af hår
da det altsammen er et psykotisk øjeblik

They would be as in love in you as I am

Hvordan kan noget så enkelt og rent være så destruktivt? Og efterlade een med gamle følelser om brugte dage på glatis og halvlukkede øjne der falder i af den træthed det stille lægger sig over een

På onsdag har min morfar fødselsdag og i dag spiser vi sodavandsis

jeg når aldrig det jeg sætter mig for at nå
dovner i stedet i et hjørne af mit eget tankespind
mens jeg tænker at
du kun eksisterer fordi
jeg tænker på dig

'baby. Jeg er bare skæv'