Simon synes jeg burde skrive et indlæg, om hvor sød han var at ringe til mig,
så det vil jeg gøre. ikke så meget fordi han sagde jeg skulle, men mest fordi
jeg har lyst til det. selvom jeg ikke har den helt store kontakt med dig mere,
så ved jeg bare hvor jeg har dig. du er en af de venner, jeg ved jeg kan regne
med. Jeg blev virkelig så overrasket over at du ringede, og smilede da jeg tog
den. overvejede efterfølgende om det hele ville blive akavet og mærkeligt, når
vi ikke havde snakket med hinanden så længe. men næh, overhovedet ikke.
Føler stadig jeg kan dele stortset alt med dig. det gør ondt, ikke at have dig
som den del af min hverdag mere, som du engang var, men jeg håber, at det
i fremtiden vil blive bedre, for jeg savner dig inderligt. det gør jeg virkelig.
håber snart, jeg kan få dig at se igen, give dig et ud af tusinde kram du fortjener.
jeg er så glad for, at du ringede til mig her til aften, gad bruge over en time på at
snakke med mig om alt muligt. det reddede faktisk både dagen og aftenen. men
nu er klokken mange og jeg har syv timers arbejde foran mig, men jeg vil slutte
dette af med at skrive, at du stadig betyder en del for mig og det håber jeg du ved.
du er noget for dig selv Simon Press Nygaaard.
tak fordi du er dig.
