Todd Hido; udforsk 

skal det der skridt videre uden at falde ind i samme takt

så jeg føler mig overvældet mast sammen og trykket flad og bulet på en og samme tid og jeg føler alt for meget og det gør jo ondt på den der psykiske måde helt ind i knoglerne og så ud - igen 

lånt; mermaidrain.tumblr.com på

planlægger en rejse til Paris
spørger om du vil med
lytter ikke helt til svaret
har kun brug for at høre dig sige; ''i'll go whereever you go''
baby

du griner lidt af mig
men også kun en smule
du er sgu altid så skidesnobbet
white boy

Det tynder mig ikke at have et virvar af ord at dele, men lige pt er jeg gået i baglås.

Vi pisker hen af den glatte overflade og ovenpå de brudte forventninger lander vi som regndråber på et tag. Vi ligger flade hen og du vender hovedet mod mit og siger med røst i stemmen at der er en udløbsdato, som gør det lettere at være menneske. Jeg drejer hovedet til mig og knækker halsen over på virkeligheden mens jeg lukker øjnene i. ’’Go find another lover’’

du har aldrig eksisteret jo
og haha hvor jeg dog griner en forvredet sølvlatter ind i hans tætte labyrint af et skæg. Alting behøver ikke give mening hvisker du

nogle gange tager jeg mig selv i at glemme dig
og mere er der ikke at sige om den sag

Reflektion

han gør mig blød om hjertet på den måde hvor jeg slet ikke ved hvad skal sige eller gøre af mig selv
og jeg tænker fremad mod en travl weekend med mange gøremål med tillykke'r kys kærlighed og knus
hvor jeg skal falde i lagner og i søvn i andre senge og først lægge søndag aften hos mig selv igen
høre barometeret fordi det er en blevet en vane igen og tænke tilbage på
en forhåbentlig eventyrlig weekend og en proppet næste uge

det er de små ting som får verden til at dreje

Ladies and gentlemen of the jury

Jeg begriber ikke den måde hvorledes dit overjeg tunger min eksistens. Hvordan du kan sluge natten som en pille og danse på borderne selvom folk beskiver dig som typen der ikke danser på bordene. Du mener gang på gang at der er en skæbnesvanger forklaring på hvorfor jeg ikke blev balletdanser og jeg mener at du roder dit hår forkert. Sådanne ting kan vi være utilfredse med. Omkring hinanden går vi som ulve og hyler mod månens skår mens vi vælter om i lysreguleringer og ligger os på de diagonale hvide striber og tegner en ny fremtid. Jeg fniser som en lille skolepige der ikke kan holde den blottende latter inde og du vender hovedet mod mit. Hele tiden på kanten af splittelse og det at være endnu mere hele. Sådan er det hele lidt. For mig. Dig. Os to.

Så er der de dage som går med skrig, hævet stemmer og smækken med døre og man ikke rigtig ved hvor at befinde sig, der mellem virvaret af utilfredshed over tilværelsens og hinandens mangler og der er nærmest en forkerthed i at skulle behandle hinanden således og selvom emnerne gennemtæskes af timelange samtaler så ændres ingenting i det lange løb og det er skideærgerligt.

Mens regnen falder lydløst udenfor mine betryggende fire mure kan jeg ikke lade være med at krumme tæer over den pludselig ændring i både mit indereste og i årstiden. Hele tiden rykkes man mod ukendte steder og nye mål sættes. Det vides aldrig hvad der venter om det næste hjørne og ofte opdager man det først, når kaffen er kold.

Jeg holder af de morgener hvor jeg er alene og kan føle hvorledes verden ligger for mine fødder. Der skræmmer intet mig.

strækker det ene ben tilbage og læner mig forover
føler mig som en danser uden ben men alligevel fastgroet
jeg tænker på at cykle gennem regntunge dråber og på at vågne op om natten og være sikker på
at kunne mærke en ukendt ånde i nakken et fugtigt kys
mangler omkring de få sider i en bog og har endelig en uge med otte plus tre i store formater af vagter
og så lukker jeg mine øjne til din velkendte sølvlatter
flyder i et med stearinlysets løben ned af sig selv
og kalder dig en konge
rækker tunge og krøller op i mit hår
mens jeg stadig leder efter den manglende disk i den tomme æske
og aldrig om dagen skal komme hvor jeg kan vurdere sand falsk god dårlig
omkring udgaven af dig
med dine lange regnbuer ud af munden
gennem de bleghvide tænder
smilende som en sulten løve
og måske ja
måske
er du løbet løbsk i en form for løbetid
men vi gider ikke snakke om maraton og lukker ned for vores fælles kalender hvor der er for lidt fælles
aftaler men for meget rod
du skubber mig bagover stadig stående på det ene ben
læner jeg mig tilbage og falder
ned i din lampeskærm og ikke oplukket konvolutter
skal vi danse?

det er lidt svært at føle at alting ikke er skidegodt når man efter en travl dag stadig har overskud til at skrive på roman, læse om arkitektur, se en længeventet film og snakke længelænge i telefon
av hvor tilværelsen rammer fint

du gør
ondt

det er enestående når man endelig får følelsen af uafhængighed
den frie vilje til at stikke af uden at kigge sig tilbage
for der er alligevel ikke noget at vende tilbage eller holde igen for

og jeg tænker bare at ville sige
nogle få ord og sætninger uden betydning men som har brug for at smelte ind i en større sammenhæng
som at du skal huske på dig selv og på at helheden ofte er bedre end stumperne

nogle gange er man som en danser uden ben men uden nogen tvivl skal man ikke klage
for livet er stadig levende og selvom vi hver dag driver længere bort fra udgangspunket, og at hvert skridt vi tager er et skridt væk fra alt det velkendte så vil det være den her agtpågivende måde at drukne på, ubevidst om skæbnes drejning og helt uden at dø, vil vi opløses men aldrig forsvinde
''Ved du godt hvor smuk du er?''

Jeg vil altid være hende du indånder

hører the tallest man on earth og tænker lidt på fremtiden

Faldet

En dag skal udsigten bliver min også selvom der er firetusinde andre forhandler der vil give det dobbelte og mere til, skal det bliver mit. Det hele. Om det er en kliché eller om folk rent faktisk kommer til NY to fall in love, vides ikke. Jeg vil dertil for at drukne uden at dø, opløses og komme derfra som et nyere menneske.

jeg har lyst til at flygte
men kun sammen med dig
er lidt ør

78 sider, husk mit navn (jeg håber at blive stolt)

man kan ændre sig
man kan ændres
resultatet er det samme og alligevel

1 2 3

''Har jeg ændret mig?'', spørger jeg
''Du er forandret'', svarer du

1 2

Det er en nødvendighed

1

When we could be close

Billedet skifter. Fastfryses i et blændende øjeblik af tonernes sidste udpinte trak. Pludselig banker mit hjerte hårdt, jeg hiver ikke efter vejret, men har lyst. Jeg ved vi mister det hele og i skæret af din silhuet kan jeg skimte mit navn. Tostemmigt klang. Jeg er kommet langt og længere end jeg troede muligt var og du er glad på mine vegne. Din krop ser forpint ud og jeg har lyst til at tage det på mig. Uden at kunne gøre således, holder jeg om dig hele natten, indtil din gråd ophører og dit åndedræt måske tilhører søvnen. Ingen ved det. For ingen ved hvordan de lyder når de sover og derfor holder jeg dig. Bare lidt endnu. Og så lidt længere.

Første tanke;

Det kunne ske, at jeg dansede nætter igennem og blev mere og mere beruset af menneskene og livet. undetiden skete det i en sen nattetime, hvor danse, den lette alkohol, min egen vildskab og alles voldsomme løssluppenhed kastede mig ud i en henrykkelse, som på én gang gjorde mig mat og overvældet, og at jeg et kort øjeblik, drevet til det yderste af træthed, mente endelig at forstår hemmeligheden ved menneskene og verden. Men trætheden forsvandt dagen efter og med den hemmeligheden; så jeg kastede mig igen ud i det. Styrtede afsted, altid overvældet, aldrig mæt og uden at vide, hvor jeg skulle standse.

Du giver mig lyst til at gøre noget dumt
OK

Jeg hører dig spørge: ''Elsker du mig?''
Hvis jeg svarer ja, vil jeg være mere involveret end mine følelser kan bære. Hvis jeg dristes til at sige nej, vil jeg risikere ikke at blive elsket mere, og det piner mig.

ved ikke hvorfor jeg overhovedet magter at gøre mig umagen

Runner ups

Er forelsket i momentet, hvor man er i tvivl om, hvorvidt det er læber, der strejfer ens kind eller blot en ny ven, der smiler højlydt i vinden, når han læner sig ind og fortæller om noget, der betyder noget.

(Jeg siger ikke det jeg tænker højt, ikke længere. Lytte. Bare lytte. Forfanden og til skyerne)

inde bag den beskyttende rude sidder jeg og kigger på englenes grædende tårer mens jeg tænker på store atlas og på Amerika, ser på theen der damper op i loftes tætte afkroge og David Bowie der skriger sit hjerte ud til mig

det er lidt ligesom at sige hans navn uden at hele ens krop udskyder små rystelser
vende kinden til den kolde regn og lave lister for ikke at glemme at leve
i nat lå vi under den voksende plante og du gned din hånd ind i min og jeg kunne ikke lade være med
at føle mig mere til for både dig
og for mig og jeg drømte hele den lange nat om fortidens spøgelser der hjemsøgte min krop
selvom det var sovende mareridt føltes alting så virkelig da du sagde at du stadig elskede mig
skrev så lovende ord og valgte at overnatte
og jeg ved godt at du altid har været a single man og skifter ansigter som beskidt tøj
spaltede personligheder og hullede hemmeligheder jeg ved ikke hvor vi flygter hen
tør ikke fortælle sandheden eller dele mine følelser med dig
men jeg ved dit navn bliver ved med at blinke i mit indre
at du aldrig helt slipper mig og jeg aldrig skubber dig ud af min seng
jeg kigger på dig i søvne og nyder de øjeblikke du ikke selv kender til fordi du går rundt et andet sted
griner lidt for mig selv i den stille mørke aften
hvor regnen løber som tårer ned af din kind

Det glemte løfte bevæger sig krybende over vejen og møder tonerne fra de høje mustensbygningerne der alle puster sig op i natten og lukker vinduerne på vid for at udlufte det dæmoniske syn af byen og den tilfældige omgang af sex

Der er spor af glimmer som drysser ned fra muskuløse arme der slipper den blå stjerne på himlen i min personlige kosmologi og der dannes et centrum for min fremførelse hvor jeg finder mit slidte legeme lidende under min mangel på tankevækkende skaberhandlinger og måske er jeg på vej til at blive sjæleligt udmarvet, måske er jeg et dårligt eksempel på endnu et uperfekt menneske, der er på vej på flyvende tallerkener over en himmel i Øst Europa hvor jeg kan finde en form for trøst og stilne min sult i de mange malet gader hvor der lugter af gammel pis og ikke drukket øl.

Jeg leder. Efter spildt maling og gennemhullet personligheder. Noget som giver en fælles energi for mit ellers spaltede jeg i en voksende atmosfære af selvtillid og det evige fravær fra gamle bekendte og hvor alting er et fantastisk farvel, som der aldrig er nogen der kan tage fra mig.

Det skaber lidt en form for sensation at alt den magt man kan få er berusende og får mig til at vælte om i taxaen som alene kører mig hjem og jeg føler mig fattet, der midt i øjeblikket hvor jeg ikke aner hvem jeg er eller hvem jeg senere hen bliver, hvorledes og hvordan. Igen det glemte løfte. Igen de samme ting og handlinger, omdrejningerne omkring solar plexus. Alt, alt, alting. For der er altid noget at holde op med. Som at vande orkidéerne på lige dage og lade regninger ligge og overtrækket styre den kontrol der stille overtager. For huden er en scene, det ved alle og i nat når jeg danser på borderne og min kjole glider ned over den ene skulder og den bare hud kommer til syne, så vil jeg danse højere og længere. For selv når ingen ved det stiller stjernerne sig i position og englene kalder. Kun på mig. Kun på mig. 

Og som hun sagde så smukt og ærligt ''Som det er i dag bliver det resten af året'', derfor må jeg med alle midler forsøge at tilbringe mit nytår i Paris.

du nægtede at lægge ved mig når han havde været der nat efter nat
dengang forstod jeg dig ikke, nu forstår jeg dig godt

Der er en udløbsdato, der gør det lettere at være mennenske og den matte overflade af hud føles, som alle mine favoritplader fra 90’erne, dengang hun var barn af en tid, som hun endnu ikke kendte til, og som kun jeg kom til at kende.

Og endelig er jeg begyndt at indse, at vi aldrig finder hinanden igen.

Er stadig på standby, for en tid, men kun lidt endnu
I morgen er det Jørgen Leth, rødvinsmossende stemning og ØL