hvis kærlighed er svaret, hvad er spørgsmålet så?

I know i misbehaved

And you made your mistakes. And we both still got room left to grow. And though love sometimes hurts. I still put you first. And we'll make this thing work. But I think we should take it slow

kassettebånd med klassisk, en salsa danser og en mand der svanser, tv3's reklamer og måske handler det bare om ikke at give op overfor alle de skræmte sanser

Der ligger en sød dreng i sengen. Hans øjenlåg er en anelse mørke og hans lyd er velkendt
han ved ikke, at jeg betragter ham, men nogle gange skal sandhederne også være ukendte

jeg holder en pause
jeg tror det er bedst sådan

Du har danset med mig, i tyve år. Du har lært mig de trin jeg følger, men ikke forstår. København, du er kun alt jeg har. Når dine tusinde øjne lukker i, og mørket maler dig uendelig. Dine døtre, de vil mig intet godt, men dine øjne lyser mig hjem når jeg får nok.
Jeg vil snart hjem. 

ps. det' er lidt vildt, at det her er mit nr. 1000 indlæg. 

de vigtigste døre, er dem vi glemmer at lukke igen

holde af

holde ud

holde ved

holde hen

holde på en hemmelighed

snakke under

snakke over

snakke forbi

snakke om

snakke igennem det hele

give videre

give op

give slip

give sig hen til

opgive

oprive

opløfte sit hjerte

forvikling

forvirring af sindet balance

at være bange, for at binde sig 

når man græder, er det fordi, man ikke ved, hvordan man ellers skal udtrykke sig

Læser om Strunge

livet bag manden

manden bag livet

om kærligheden til sproget til skriften til poesien der bevæger sig frit

mellem du og jeg

Skaber en vekseldrift

en konfrontation mellem omverden

omverden i en konfrontation

det handler om billedsammenstød og aggresivitet rettet mod dit samfundskritiske syn, på

du og jeg og lidt der i mellem

Vi er tildelt angsten til troen på kærligheden

vi er væbnet med vinger

vinger er væbnet med os forladte ord

kredser om smerten mellem døden og påbegyndelsen

efterfuldt af det sidste råb skrig og nu er vi kommet til dét punkt

mellem du og jeg

som bliver vores endelige
og vores sidste ord 

hvor er det smagsløst

kan ikke længere skrive om noget
som betyder noget

vi falder
fra hinanden
over i andre
glemmer hvilken glæde vi gav
lader drømmene fordufte
med usagte ord
mens vi lader jazz og kloge mænd
sige det for os
for vi er hverken ofre eller bødler
vi er bare mennesker
dumme mennesker
som glemmer hvad
der nogle gange, betyder noget

øv
bliver aldrig tilfreds
men måske lidt beruset igen

Vi betaler en høj pris for at være genier, men alligevel hænger vi os i realityprogrammer og genser gang på gang vores egen succes falde til jorden i form af den mangel på kontrol vi udviste dengang vi var unge og dumme og nu bliver vi bare bedt om at tage os sammen fordi i skammer jer over os og vores mangelende deltagelse i denne velfærdstat, men vi skal ikke angrer vores synder som kristne galninger, for hvis vi ikke kan acceptere de fejl vi har begået, bliver konklusion, at vi aldrig bliver til noget, for i sidste ende handler det om iscenesættelse af os selv, der gør os til de genier vi har betalt en så høj pris for

: dette er ikke en tekst, dette er bare en klage over mit brugte jeg
Jeg ville ønske, at jeg kunne finde frem til de rigtige ord så jeg kunne skrive store ord, om store mænd og ord om naturalisme og determinisme og alle de fandens lyster vi går rundt med som vi ikke kan styre, men som vi er nød til at styre fordi jeg godt ved intet er som før. Ingen er som før og jeg bliver rap i replikken efter sidste time og et møde uden glæde når jeg ser mig selv iscenesætte mit eget jeg til en sådan grad, at jeg ikke kan kende mig selv og pludselig går det op for mig, at jeg måske finder de rigtige ord og får skrevet det rigtige, hvis jeg finder mig selv i alt det rod jeg har skabt

måske har jeg været i boksen for længe
luften er blevet så tør

Du gør mig syg

at være forladt uden at være glemt
at være glemt uden at være forladt

skriv blodet rent og tag endnu en bane
stoffer er jo alligevel kun for tabere

Digte flyder over det hele
andres
der aldrig var mine
det er allerede mørkt derude
hvor jeg om lidt skal ud
nogle gange kan man finde hinanden i mørket
fortalte du mig, engang
nogle gange kan det også være for sent
men måske finder jeg mine ord
og dig
en dag igen

du er lige så forkert
som sukker i kaffe

I morgen er det et år siden
at vi stod i den dunkle nattesværm
du smagte af hindbær og var ret så vidunderlig
i morgen er det et år siden
og jeg vil lave noget andet
mens du stadig vil stjæle min tid
i ny og næ
skønt vi ikke mødes under egetræet længere

hvis det ikke var fordi jeg havde drømt om dig i nat
havde jeg nok glemt dig nu

bar' lad som om du har en mening

jeg har fundet ud af mange ting, bare ikke hvorfor jeg stoppede med at skrive

I dag regner det, men det er i orden, nu når jeg får besøg

og jeg prøver at sige til mig selv, at det ikke gør ondt
jeg prøver at sige til mig selv, at der ingen skønhed har været i det
og jeg prøver at sige til mig selv, at det her er ok
selvom jeg godt ved, at det ikke er ok
ikke på nogen måde
men jeg prøver alligevel, at fortælle mig selv disse ting

det er som om jeg er gået i stå

lykke
at falde i
hvornår er det her kapitel i mit liv ovre?
jeg føler en nøgenhed uden lige

''du er skidefin''