jeg ligger her for sidste gang
mørket lemlæster mig
måden du ser på kampen og det synkende skib
og nu driver regnen i tom gang
omkring sig selv
og mig
kender ikke til de mennesker der kommer ind
går ud af din dør
satans til ord
giver måske bare op

jeg vugges i mine lagner
glemmer hvor jeg hører hjemme og føler mig ikke som gæst
jeg vil besøges som et genfærd af stjålne tider
ikke leve og ånde
men være i stand til at stå ret som en tinsoldat i række og gøre honnør
fravælge et kongerige
en 25 øre for en flad hund
aflukke og indelukke mig selv bag tremmer
brevudveksle med det modsatte køn
lade hånden ramme kinden
fladt på fladen
og brevet ligger
hvilende i mine tanker
jeg synker
kaffen hårdt ned gennem halsen
synger sommersumarum
danser i min egen rutsjebane af turbulens der falder tilbage
vælter nærmest ind og ud af døre
sammen vil vi det hele
og nu skinner solen bare
tillader min hud af være nøgen
blufærdige røde kinder og dine fregner der kysser min udadvendte side
jeg vil strikke dig et halsterklæde der kan holde dig varm
i huden omkring dit blod og knogler
så du ikke splintres og jeg kan beundre
elske med dine liderlige sætninger der forlader mørket
gemme mig bag dine tunge støn når du
jævner alle beskyldninger med jorden
og binder slanger om mine håndled

genlæser gamle digte og savner mine ord