jeg hørte en gang en kvinde fortælle, at man bliver smidig af at danse tango
jeg startede derefter til tango, tænkte at jeg altid havde i dag hvis i morgen ville bringe noget andet og jeg ikke ville være smidig, på den helt forventet måde
men jeg mødte alligevel en mand
som var en gentleman i byen og en gadedreng i sengen
så det er vel ok at tango ikke lige var mig

har ikke længere særlig meget at skrive om

Jeg er ikke ensom, jeg er bare alene

jeg
kan
ikke
holde
vejene
krydset
for
dig

en kop dampende kaffe
på en lille café
hvorfor kom du ikke?

forhelvede og hvor passer det bare ikke sammen
du er allstar typen, typen der aldrig slipper traditionerne
men springer ud i mærkværdige gøremål bare for at vise at du godt kan alt det vi andre gjorde for længe siden
so last year
og kom nu over dig selv
for jeg gider ikke have dig kravlende bag mig på knæ
tilbedende men alligevel stikkende i ryggen
det klæder dig ikke
baggrunden klæder dig derimod
så lad scenen være min og skrub hjem til moar

skidefin weekend

verdensmester i at tage sorgerne på forskud

i sidste ende handler kærlighed om at vinde og om at tabe. jeg stopper ikke før jeg har vundet, og du har tabt

(det gjorde det i hvert fald, dengang)

Jeg har gjort noget slemt

Vi har alle gjort noget slemt, men det gør os ikke til dårlige mennesker

                                  rundtosset, og hvor er jeg egentlig nu?

savner modstand og kontraster

sletter billeder hvorpå han er sexet og jeg ser lykkelig ud

Måske er jeg bare et ulykkeligt menneske, siger jeg en dag.
Måske, svarer han.
Hans modstand, hans manglende sympati letter min kvalme
Skal vi køre en tur?

nogle gange skal man bare ikke regne med nogen

for mange søde sager for meget og så for lidt indhold arbejde arbejde arbejde no cash brunch i morgen

kunne du undvære en cigaret
og kunne det være at jeg kunne sætte mig her
ved siden af dig
uden at tænke på udfaldet og
bare sige farvel til hele den forældet nostalgi
og fortælle dig at bare fordi dit hjerte slår uregelmæssigt
er det ikke
farligt
kun hvis det stopper med at slå
og det burde det måske
når nu du er blevet til en dårlig
og næsten billig kopi af den ydmyg og
usikre fantastiske dreng jeg i sin tid
forelskede
mig
i
hvor er du nu
for alting ender godt
var her, og der
her, nu
væk

ikke flere mind-games

Kommer der mon flere flashbacks?
sammen med din tøvende lykkelighed
og mit venstre grædende øje
der hælder vindruer fra flaske i glas og over i dig
mens hele din verden ikke kan hamles op med noget
andet
og jeg står der
kuldeskræk og indsnoet i isende sætninger
mens jeg prøver at få dig til at
forstå at du tager min sorg fra mig
derfor kan jeg ikke have dig her længere
forstår du det
du skaber alt det som ikke endnu er skabt
og ikke bør eksistere
jeg behøver ikke din hjælp
til noget
for jeg kan ikke aflevere noget tilbage
og jeg vil ikke lade dig se mig blive omslynget af et nyt jeg
et nyt ego som skal passes op passe på
et nyt vandfald for dig os at drukne i
derfor
tak for din tid og på gensyn

                               sommer sommer sommer og yes til almost genfunden killerbody 

solen skinner
udenfor
i dag
jeg har lige talt med dig
det gjorde godt med lidt varme i kroppen
har drukket to kopper kaffe og synget
indtil min stemme forsvandt
og nu vil jeg begrave hovedet i bøger
lade sjælen smelte sammen med det jeg elsker

i optager glemte udsendelser og skæv vinklede dokomentare
sidder aften efter aften og ser optagede udsendelser
omhandlende have hus og liv
alle andres end jeres liv
og i hælder den ene kop kaffe
efter den anden ned
i hinanden
snakker ikke sammen
sidder nærmest ikke
sammen
kigger som umenneskelige individer ind
i den firkantede boks
opslugt af en anden virkelighed
i et andet jeg
aften efter aften

de snakker om dig
på en måde jeg ikke bryder mig om
at sige højt
sniksnakke bag din ryg og over din spinkle krop
har lyst til at fortælle
dig det hele
om hvad de siger
men ville det knække dig
eller ved du overhovedet hvor du har lagt dig selv
henne
længere væk er måske pist væk
stakkels lille
du

jeg tænker på store tal og flyvende skibe
på hvorfor jeg nogle gange opfører mig forkert
og på hvorfor du nogle gange kan være en anden uden at tale ugenkendeligt
tænker på nutids-r og på lunken the
på store bøger og små mænd
på fuglenes tilbagekomst og på alles hjerter
derinde
i deres egne store tal og tanker og flyvende fantasi
som jeg nogle gange slet ikke kan lade være med at fnise af

hylsteret af mit legeme
indsnoet i dit jeg 

jeg ville gerne give dig det hele
det hele
men hvad ved jeg om verdens ende
ønskeøens plads
og hvad ved du om tosomhed
om mordet på den litterære periode
jeg er alene nu
tilværelsen har snoet mig skidefint rundt
jeg drejer omkring mig selv
snubler over pigtrådshegn i din baghave
du skal gøre det godt
siger hun
til dig
gøre det godt for at billedet krakelerer
jeg tror
at det kræver sit talent
lidt mere end bare at love hende hele verden
og pakke hende ind i ramme og papir