og jeg er kun i live
fordi din latter gør mig rundtosset

sammen
sammen
sammen
hver for sig

det er egentlig skidefint bare at være mig

Hun siger
at han sagde, at de burde mødes
over en takt eller tone
over byens liv og larm
siger hun intet
nej
intet bliver sagt
mødet er ikke sat
sidder du stadig og venter på mig i toget?

ja tak

og vi er alle bange for den virkelighed vi vågner op til hver dag
som når de lover sibirisk kulde og jeg får katastrofer som hovedemne
for der er jo ikke nok katastrofer i mit liv allerede
der er finanspakker mord og dronning Louises bro
der er det hele
vi har det hele
sanserne forstærket
sindet indpakket i vakuum for at holde realiteterne på afstand
og vi rejser ikke mod ukendte mål og hjælper ikke rødekors i krigsramte distrikter
skrækken overtager, eliminere evnen til at udføre
noget
vågner vi mon når vi i nat lægger hovedet tilbage
eller dør vi af angst?

og nu er det bare en ny pige hver nat
et kryds på din vej til skatten

nogle gange glemmer man at trække vejret
nogle gange dør man
andre gange står man stadig tilbage

mine fingre er tørre
af kulden som vi har lokket hertil
inde er vi selvkørende i et skænderi
omkring almindelig sukker og rørsukker
dets værdi
vores værdi talt i de brødkrummer
der ligger og danner rod på spisebordet
vinduet genspejler vores silhuetter af dobbelthed
pakket ind i et elastisk hylster
som omgiver legemet fyldt med løgne og skyggespil
spil som vi engang tog med ud i nattensmaskinen
gjorde til vores egne med opfundne regler og konsekvenser
nu er vi bare selvkørende
stadig i et skænderi
nu er jeg bare mest sur over
at jeg ikke kan finde cremen til min hænder

pludselig er det søndag
og pludselig er jeg alene igen
du mangles
overalt

det tager tre timer, at flyve ind i en krig

...

jeg var glad for at du var der
pludselig var du den eneste jeg turde fortælle det til
for nogle gange gør man nogle åndsvage ting

i dag kom jeg til at sætte en alarm i gang

som en genert artist byder jeg enhjørningen med tre ben velkommen, mens der vokses og læres og kunsten genfindes og alting er bedre end een fejr i hånden, men intet er bedre end når man kan høre havet gennem en konkylie

de kigger sådan
til vores side
du stoler ikke på dem
siger du
jeg stoler mere på dem
end på dig
men helst ikke på nogen af jer

jeg har vidst det længe og måske hele tiden
at der intet svar kom
du er bare en skygge i natten

jeg vil se dig græde

han fortalte at det var det farligste i hele verden
for hende var det bare det smukkeste hun nogensinde havde set

and he gave her his heart

jeg ved ikke længere hvad jeg skal sige
men havet kan høres igennem en konkylie

jeg ville
nikke nej
hvis jeg kunne
og måske
drømme,
ja
at lige du
og dig
og du er så skidefin
kom ind af min dør
den hvide med den blå blomst

tilfældigt?
ja, det var det nok

måske var det bare det
en rosenknop på en silkesjæl
min krop gør ondt, overalt

at bo i NY og ha den selvtillid, av

dagen har malet solen sort
her sidder vi
med halvtørre øjne og grædende ord
ventende på helheder i denne sammenhæng
som den anden skal bygge op og sammen
hitte løsninger og svar ud af en karrusel
sandheder der kvæler løgnen om hvem vi er
om hvorfor vi står her alene
enddog sammen med blod og knogler
flækkede smil og stive lemmer
der griber ud efter hinanden
klamrende
fast
til den sidste stup af menneske
der er tilbage
surrealisme og nu ved jeg snart ikke
hvor er vi på vej hen?

postcards from Italy
jeg ved ikke hvad jeg skal sige
gøre
føle
der er meget der kunne være gjort anderledes
men pyt nu
nu savner jeg dig bare

ligger i cementstøv og tænker på om du er vred
hold kæft sagde du, sagde jeg, blev der sagt
og mine tanker siger mig
at man ikke skal forvente noget af nogen der ikke kan finde ud af det
forvente noget af dig
jeg tror at himmelhjorten trækker sig tilbage for en stund
det her går alligevel ikke

det er frustrerende at se uden noget andet, hele tiden
kan
godt
ja
jeg lever en neutral tilværelse med en kalorielettere krop der er minus hjerteknusende oplevelser
så
det
er
vel i orden
alt sammen, ikke?

forøget vægt
varme og sved

for mange nætter der endte i noget rod

jeg har været dum

når nu natten falder på
nu når vi sidder her og om lidt ligger os ned i hinandens arme
tilsluttet
og tæt
vil du så stadig elske mig i morgen
som du elsker mig i dag
og vil solen stå op, gå ned og huske alt det, som er så vigtigt
uden at være noget
vil du love mig
at være her
selv når tiden er trang og jeg råber svin
vil du da stadig holde min hånd
og kysse ryggen, som var det guld
vil du give mig natten og aldrig slukke mine øjne
vil du love mig et løfte og bryde det så snart du ved du kan
vil du det min kære, for min skyld?

tilflugtsstedet

ih

you can make it click, making me pop (...)

himmelhjortens flugt over de rødlig sprængte nuancer
her er den hersker
i det banale men enddog kaotiske væv
spændt op til eventyr i vande der aldrig blev set
for at afslutte noget aldrig begyndt
og for at bringe de kolde hjerter tilbage til deres hjem

når den ene glemmer
husker den anden

når noget slutter
lukker stjernerne øjnene
og månen tager sig en tur om sig selv

jeg vil altid elske dig
selvfølgelig vil du ikke det

ulven gemmer sig

det er ikke sommer
men himlen er blå
det er ikke en selviscenesættende handling
at jeg har taget en rød kjole på
men det er forkert, at dit smil sidder skævt
vi snakker ikke det samme sprog
forstår ikke hinanden
som engang
men nogle gange er det godt
at to
nationaler mødes
forbindes og bliver brugbare
for hinanden og for månen
som vi i nat skal danse på
med dit skæve smil
og i min kjole
selvom det ikke er sommer
og alting er forkert
kan himlen alligevel godt være
blå

hvad gjorde tiden dog af os?

skal, skal ikke
jeg kan jo ikke lade dig vinde
taber
det
hele
på
gulvet

lytter med nostalgisk sind til Amy Winehouse, tegner sorte streger, streger ud og igen der, tænker belgisk taler dansk, drømmer om himmelhjorten og dig, min egen, dit nye hår klæder dig

misforstå mig ret
slug ironien
og lad dig derefter kvæles i en ært
jeg elsker selviscenesættelse

nogle gange tænker jeg på hvordan jeg var
hvordan jeg opførte mig
dengang
for lang tid siden
hvor alting var en anden tid
og jeg en anden
dengang jeg glemte at huske
og bare levede i det forkerte
i en wok-blanding af stikkende hjerter og regnfyldte lørdage
som det ebbede ud i
og jeg er ked af
at jeg var sådan en nar
lød mit egospil tale
og trak stikket ud i din hjerterod
undskyld siger jeg nu
for min glemsel og mit jeg
undskyld for at give og vise og sige alt det
du ikke ville ha
oprigtigt, undskyld

det var dejligt at snakke væk i timer om farvede skyer og faldne hoveder
du er her selvom du ikke er at se

kunne godt bruge det her lige nu

i to nætter
er jeg kommet for sent
den første nat var grunden, at min far havde pakket min kuffert med salat
fordi han ikke troede jeg fik noget at spise på min rejse
hvorhen den nu gik
men langt kom jeg ikke, da de alle kørte uden mig
den anden nat var grunden, at bilen ikke kunne køre og pludselig var det ikke længere problemet
men en sindssyg kvinde der ville skade sig selv og hælde lig i hendes vand kar
et langt større problem
i to nætter har jeg været bange for at komme for sent
er begyndt at konkludere, at det er noget psykisk
må opsøge læge snarest

lige nu hører jeg provokerende march: kærlighed til de tre appelsiner

jeg skal spise tomatsuppe bag den mørke rude, som giver mig tryghed
jeg tænker her
siddende
at det er helt i orden at savne en anden efter et par dage
at i går var skæg
at du så bedre ud i mørket
og at jeg ikke gider den levende krop en sådan søndag aften

lets swim, over the ocean

vil nu drage mod en anden by
lidt et andet land
mit eget virtuelle univers
glæder mig lidt
som et lille barn

jeg så dig i går
snakkede om dig, bag din ryg og bag dine fede løgne, som jeg fik gjort til virkelighed
vi vurderede hver vores skæbner og jeg vandt stort
for du løber jo forhelvede
mod målstregen
alene
ingen gider vinde alene
få det hoved på plads
så kan vi måske overveje, at lade være med at slå dig helt omkuld
du er en gøgeunge, som smider os andre ud af reden
lille ven
nu må du redde dig selv

du kunne jo bare forklare hvorfor du har løjet
forklare hvorfor det er mig og ikke dig der skal stå med frosttynde ben og vente på et tog
du kunne jo bare springe ud for den bygning så jeg kunne tegne en grænse
og så du kunne fjerne hånden fra min røv
du kunne jo bare slukke for TVET så du kunne lytte til mine ord, og ikke sige at jeg aldrig siger noget relevant
slukke for dig selv
lidt
du kunne jo bare have åbnet vinduet, ladet det stå på klem og lade vinden sive ind og sige undskyld
for du kunne så meget gjorde så lidt, oprigtig sammenflettet kliché
for alt du kunne var
intet at gøre

ligegyldighed
og hvorfor snakker i sammen?
har brug for mennesker
hele tiden
inde bag min rude
i min hule
ved mine lys og ved den truende hiphop
her er så tomt
og min mave rumler
mens jeg tænker
at jeg intet er uden jer
vi leger jo bedst om natten
og i morgen vil jeg besøge dig
men kun også fordi
at du gør mig glad på den måde
som ingen kender til og som gør
at jeg kun kender os

3 x forskellige fødselsdagsfeste, julefrokost, point blank koncert
d. 21 januar er godt nok en populær dato

I Love You So

jeg holder hele lortet sammen, både for dig og for mig
men hvor var det nu du hviskede, at vi skulle mødes i nat
du venter nok allerede på mig
men jeg gør sgu mit for at huske og gøre det rigtige
gør du også dit for at holde på det, som du aldrig har rørt
og jeg griner lidt
mens du sidder i kulden med stikkende fingre og venter
på nogen der aldrig kommer
for jeg kan ikke både holde trådene her
og også være der
ved dig
det må du da kunne forstå

hvor er du?
jeg forsvinder

so you will never be my lover or my valentine
never be a friend of mine
never see my better side
because maybe you'd be terrified of all the secrets you'd find
deep inside me

du skubbede håret væk fra mit ansigt
sagde du elskede mig
lagde mig ned
lagde dig ved mig
mens jeg tænkte
tænker i nutid
at jeg selv har redt den seng jeg ligger i
at jeg hverken er gammel eller dansk
at du hverken er min eller hendes

... true 

du vender mine tanker til der hvor de skal være
viser mig den rette vej
hvor der gives kærlighed til enhver og efterlader et smukt sind
jeg elsker dig

en historie om at være ung 
og fast besluttet på at erobre hele verden

de kommer og de går
og du spørger mig hvad du skal gøre
min søde, min kære, min egen
lille du siger jeg
we grow up, forgetting ourselves
i can change, but who do you want me to be?
og jeg forbliver intet
vi griber alt
og jeg græder ind i din skulder den nat
for fremmede ting skal og vil ske
også selvom vores hjerter aldrig tilhørte hinanden

det er vandet, som løber ned af din ryg der fortæller en historie
det er dig, som åbner døren ind til Narnia, selvom ingen måtte sætte nøglen deri
og det er os der varsomt træder på ituslået glas uden at det skære igennem vores tæer
når dråberne rammer vores næser og tryller alting om til dage uden ende og år uden mål
som vi aldrig kommer igennem sammen
men det ved vi endnu ikke

jeg drømte om dig i nat
du er ikke længere sjov at være sammen med
og det fortalte jeg dig