jeg vil gerne skrive, gerne skrive noget langt, noget godt, noget inspirende, noget indholdsrigt, men jeg er tabt af ideer og sidder kun med de negative af slagsen, som jeg tror skader min karma, hvis jeg skriver dem ned, så det gør jeg ikke. Jeg lytter bare til Mikael Simpson og fordriver tiden, med at fordrive mig selv længere ud på den søvnløse rand i kosmos.

jeg kunne godt tænke mig, at du kom, og så blev her.

Hej, jeg ville gerne virke og ikke bare være sur på dig.

Jeg havde glemt hvor hårdt det var, at få kroppen igang igen, hvor ondt det kan gøre når hjertet pumper for fulde blæs og blodet stiger en til hovedet. Men vejret tillod ikke, at jeg bare sad på min mås hele dagen.

Jeg sover i lidt af dig, hver aften.

SRO fører til -> overspringshandling: Mad Men og The.

Det klær dig ikke at være sådan.

det er enkelt og du er skrøbelig
mens min mund angriber dig fra alle sider
først med ord
så med kærtegn
du forstår intet
samtidig med
at jeg intet forstår
sådan er det vel altid
man kludrer sig ind i hinandens liv
får sommerfugle i maven stadig efter lang tid
og flyder sammen i en uendelig masse
kogende og på samme tid frysende
som kan stoppe ved et blik eller et ord
enkelt og skrøbeligt
bedst beskrevet som en kontrast mellem
glæde / sorg
der er ingen veje udenom
og heller ingen igennem

jeg havde en svævende aften i går, med dybsindige emner, der har fået mig til at tænke mere

over mange andre ting, og det, at jeg skriver for at inspirere andre og ikke for min egen skyld,

kommer bag på mig, men jeg ved, at det faktisk er sådan, som det står til. Jeg er glad, selvom

alting ikke er som det burde være, men det kommer nok alting til at gå alligevel, det er jeg helt

sikker på. Jeg glæder mig til mange ting, jeg endnu ikke ved. Det er det, som gør det hele værd.

Det er jo også bare et hjerte?

følelsen af en hård knude i maven, som vrider sig om halsen og kvæler een langsomt.

Disse nætter udenfor samfundet fandt vi sammen i et andet liv. Gennem telefoners knitrende kærtegn, på himlens fælles stjerner og uendelige cigaretter. Fantatiske billister, lykkelige omstændigheder og drømmemaskinen i forstadens mørke. Det var det endelige, når vi lå søvnløse i uendelige mængder af kaffe.

''Siobhan har langt, lyst hår og briller der er lavet af grøn plastic. Og Mr. Jeavons lugter af sæbe og går i brune sko med cirka 60 bittesmå runde huller i hver sko'' - den mystiske sag om hunden i natten.

måden verden ligger i dine øjne på, er så smuk, at jeg ville ønske jeg havde det helt samme syn.

at tænke for meget over meningsløse ting

begrave sig i gamle minder og tro på, at det varer ved

samle skelletterne op fra støvet og sluge brugt tid 

dræbe noget eller nogen, begå oplagt selvmord 

i forstår ikke, forfanden jeg savner dig

og den vedvarende ånd i mit sind 

og du siger at du forstår
men hvem er det, du prøver at narre?

Her i paris
udsultet og mager
går jeg ned af de fortættet gader hvor jeg møder genfærd
folk lugter af minder og jeg hviler mig op af en mur
mens jeg tager de sidste sølle sug
ord står skrevet i mit sind men jeg kan ikke huske hvor du var og hvorfor min seng var tom
jeg slentrer videre uden egentlig mål
et beat trommer i mit indre og jeg kan ikke undgå at nikke med
fugle flyver i flok, mennesker går alene, jeg observerer bare
kaffen er kold og smøgen er kort
jeg sætter mig ned og venter på et genfærd, dig eller tom luft
dage bliver aldrig ens
og vores gennemrejse stopper først ved stjernernes knæ
eller her, i Paris

du tog hårdt om mig den aften
og jeg hviskede gennem mørket
men hvad var det
du ville høre?

har lyst til at danse mine fødder til blods

ømheden i min krop kan mærkes, men det er et godt tegn på at være i live og til stede. 

jeg er ikke splittet
jeg er bare ikke til stede

jeg kan lide mit shit
ja jeg kan

lange morgentimer
æg og ristet brød
2 timers fravær
hurtigkørende tog
39 kr
kærlighed her og der
dig

skriften stopper først
når tanken hører op

det kun dig
jeg vil se

og jeg synes vi skal blive her
det er her vi hører til
ånder og blomstrer

omsvøbende i omtåget luftklima
indendørs
gyldne fingrespidser beklædt med metal slanger
summende computerskærme eller er det hjerterne
der hopper rundt
hopper på hinanden
mens blodet pipler rundt i vener og blodkar
vaskes mørkere og tykkere
glider svære
men det er det kærligheden har det med at gøre
få kroppen til at gå i forådnelse
hvilken fabelagtig ting
dertil flydende fornemmelse
blodkar sprænger
et for et
udskiller saglig væske
samt drømme der aldrig dør
som vi hellere aldrig gør
for det er ikke i dag
at vi dør
det skal man huske på

mine negler kradser ordrene i papiret
blækket har tørret sig ind i min ellers i forvejen tørre hud
og det sidder nu som klatter
jeg ihærdigt prøver at kradse ned
situationen er håbløs
og jeg mærker hvordan mine hænder sammen med mine tårerkanaler giver op
for denne ulykke
larmen fra gaden trænger ind
i mit rum
i mit sind
i min mangel på håb i denne situation
jeg skriger
vredende
udbryder
bogstaverne skal ned
må - finde - blækpind
må - finde - blæk
jeg er ude af mig selv
jeg kradser
prøver at få det sidste ned
det vigtigt
alting er vigtigt
jeg må ikke
må ikke
må ikke
give op
det er håbløs
håbløse situationer

tiden er forstenet mens ilden langsomt svinder ind
til glødende klatter af ildkugler
stilheden er bred og stor og den strækker sig
gør ordrene færre og skaber et rum hvori der intet findes
måske fordi ingen ledte efter noget
der
forhastede bevægelser sætter gang i spontane flammer
men hvad hjælper det at kæmpe
hvorfor ikke smide håndklædet i ringen
anerkende sit nederlag
en gang for alle og alle for en gang
forstillingen dør endelig
da ildkuglerne en gang for alle spudes ud
rammer mine tunge øjenlåg der er lukket i
af alle de usagte ord
liggende på dem
de vejer
er tunge
men de beskytter mig
for alt der prøver at ramme
udefra
ildkugler
jeg er i sikkerhed
bag mine øjne udfolder virkeligheden sig
det er her
jeg lever

de var kendt som de dansende slanger
snoede sig ind mellem hinandens knæhaser
mens deres kærlighed til hinanden sprang rundt på deres øjenlåg
hvilke de altid holdt lukkede
dansende
han var en rund og kraftig bygget mand
med et flip som overskæg hun holdte af at trille med
hun var en spinkel og højranglet dame
med en flad kavalergang og stikkende hofter
rundt og rundt og rundt og rundt
gik det
og skoene klingede og hofterne svang
i takt og tik og takt og lidt mere tik
mens kameralinsen
tilhørende et olympus kamera
klikkede dem ind i en filmrulle
skønt de ej opdagede det
væk i dansen og drømmen og hinanden var de
rundt og rundt og rundt
og hopla

og de vil have os til at tro
tro på
at deres selvskabte matrielle univers skulle være bedre
end så meget andet
de svæver deroppe
de hvide løgne
sammen med de sjæle der ikke længere er
af kød og blod
og knogler
men blevet brændbare
smeltefarende og truende
på et globalt plan
for der hunges i gyderne
i det såkaldte, selvskabte fællesskab
og stemme nej til dette samfund er ikke muligt
kun ja bliver godtaget
og de vil have os til at tro
at deres hvide løgne og plastic sjæle
vil kunne redde os

det kan være svært at føle.
Altså lad os gøre det.
At tænke
kan vi sgu altid,
det er så let
...

ingen celle ville nogensinde
under nogen form
blive tabt
af universet
jeg vil aldrig glemme dig.

Jeg elsker dig helt ind i stjernernes knæ.

Michael Strunge

inspiration er erfaring. de, der kalder tilegnelse af formsprog og lidt billeddannelse for inspiration, er fæ

savner lyden af dit smil

og stjernene glimtrer for mit øjeæble
da murens kølige overflade glider over kroppen
bryder med grænsetemperaturen på 37 grader
mens dine ord trænger ind som en overdosis
og efterlader mig i en døs af kærtegn, sved og suk
der ved muren bag supermarkedet
en kold novembernat
fordi du ikke kunne glemme mig
som du fortalte mig
dengang
men hvor er du nu?

kan kærligheden få fravær?

for jeg kan åbenbart godt
for ikke at være til stede

tal
før
du
tænker

regn på regn
lys der ikke giver op
krøllede lagner
trentemøllers virtuelle univers af toner
nyt undertøj til skrøbelig pigehud
natten indtager
shh, vær' stille

vi må skrive om det, der griber og hjemsøger os

jeg er ikke til stede

og jeg ved godt, hvad jeg burde, jeg gider det bare ikke, jeg nyder godt af overspringshandlinger, det siges dog, at være usundt, men hvad faen, hvad er ikke det nu om dage, jeg kommatere og læser om fordøjelse, mens jeg prøver at huske på, at jeg har noget at huske på, og klokken er mange, mit fokus er bare fladt, bogfæstnet, jajajaja, pjat på pjat og hvilket ordspil.

jeg vil til berlin, tale tysk og sove under stjernerne, gider ikke denne vinter længere.
du
du
du
du

23:15

vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele
vi mister og vinder på det hele

værelset dufter af nattens begivenheder
og lagnet er stadig krøllet
der var ikke så meget i det
de udforskede hinanden og glemte tiden der slog tilbage
i hak
da månen faldt om af solens hede
lå de viklet ind i blodåre
mens to bankende hjerter hakkede i hinanden
sukkende stemmer og brummende bier
mon ikke snart vinteren
ville gå på hæld

jeg savner frygtelig nok, at have tysk

ej ok
nu rabler det

leaving you behind - Amanda Blank Feat Lykke Li

shame on me - Amanda Blank

ååååh lækkert lækkertlækkert

vrede maler vores vægge røde
og du river i mit hår
når vi skændes
jeg skriger aldrig
men stikker dig en flad
jeg er jo en kvinde
en kvinder der pænt står i døren til badeværelset
mens du lader badevandet glide over din nøgne røv
og jeg kigger ikke
kun på badeforhænget med grå svaler
det virker forkert
og i tvet siger de
at soldaterne har begået mytteri
mens helle Tog lars L spytter hinanden i hovedet
men når kameraet et slukket
er efterlønnen ikke spørgsmålet
for de booker sig ind på den næste charterferie til langbortistan
og i Danmark fryser pingvinerne
mens kinden rammer isen
og må Gud stadig bevare Danmark

dr2
lektier
hverdagsrytmen er igang
den russiske revolution
kongens fald
det her bliver en god uge
jajajajajaja

cylinderformet følelser
hvivler rundt i hård kuling
følelser omkring intet
og omkring alt andet

at tale med åbne øjne

jeg har ikke brug for
at være statist i dit liv
jeg har brug for
at træde i karakter
som værende
min egen
person

jeg drømte ikke sidste nat, jeg tror, tårerne opløste billedet

vi forlod festen sammen den aften
og du sov i hendes seng den aften

halvdelen af mine tanker er grå og de smuldrer langsomt væk

''hvor er du blevet smuk'' 

jeg lytter til et afsnit af de sorte spejdere, mens denne halvgrå søndag er ved at gå forbi.
jeg burde læse, men jeg orker ikke så meget andet, end sidde  her. så det er det, som
det bliver til i dag.

men det er et nyt år

 det er nye oplevelser, nye nederlag, nye nætter med brusende blod

 og høje tanker, nye mål, nye tanker og nye bekendtskaber.

det er, Kina, Berlin, Roskilde, sommer og kulørte dage.

der er så meget, man ikke forstår

til tider, ikke engang, sig selv