6. februar 2014


























Og det er som om vi hænger sammen på kryds og tværs
lader hovedet hvile på den nærmeste skulder og døser hen i en tilstand af velvære
som når hjertet byder op til dans og man slet ikke kan styre sine bevægelser
der er en ministerrokade i gang
der hugges hoveder og poster forlades
ord er hverken hårde eller ømme
de er hviskende og halvt slugte
måske nærmest uden forløsning
konlussion
happy ending
ja og vor herre bevars
vi sidder bare på vores flade røv og ser til
mens det hele vælter

jeg holder tungen lige i munden
placerer tulipanerne
i den klare vase

5. februar 2014

det er svært at se
gennem fingrer med
omskiftende håndtegn og omvendte kjoler
kæmper vi os til succes eller kaster vi bare
løgne ud for at fælde andre
beviser
vi er presset mennesker
der har munden fuld af penge
og banken tom
for kontakt til virkeligheden
lukker øjnene og glemmer
hvor let det engang var
da du var deltidsvikar
og jeg arbejdede i Netto
gamle vaner og vanter med hul i