ligesom et stykke hud, fuldt af bjergkæder, når man ser det gennem et mikroskop

Og der er jo de hersens sætninger jeg stadig ikke helt får skrevet ned
måske tænkt vendt og drejet men ellers ikke rigtig rørt særlig nøjsommeligt ved

det er som den gode elsker
den tredje drink der koster ens konto de næste hundred og halvtreds
og det er dit smil
dine tænder i mit kød
og den måde månen pludselig går ned og dagen møder en ny

tror du på følsomme sider
på at famle efter kontakter i mørket
få døre i hovedet og buler i kraniet
glemme hvorfor det bare kører rundt og rundt
i ring som en rundkørsel med frakørelser og sidekørelser
og der står vi af
på det allesidste stop

kroppen udspændt
mellem hjem
og mellem dig
og jeg kolliderede næsten
som en tragdiekomisk fortælling
man drømmer om at få
dine læber mod mine
som om jeg skylder nogen undskyldning til de alt for mange skyl
jeg brugte den nat
på det toilet
fordi jeg havde drukket de antal for mange shots
og bare kastede og kastede
min skam ud i hullet
der forsvandt med mit krampagtige ansigts grimasse
og de bløde tårer

holder du mit hår
og hvorfor kaldte du ikke
gulvet var slet ikke blødt nok til at jeg ville sove hele natten
der
uden dig
mens du lå og vred dig
og lige havde suttet hans pik
du ved jeg er vred på dig for det
at gøre sådan noget
mens jeg ses med en anden
som knalder en tredje
og vi jo bare er ensomme
og vil passe på hinanden

jeg ved det jo godt
jeg ved det jo godt

når du elsker

så gør du det sådan virkelig 

mærker tingene som knive der sprækker huden

jeg lytter til kærlighedssange

læser om barokken 

stilarter der forvrider kroppen og drejer den rundt og rundt

og jeg stopper 

tager en tår kaffe

bliver lidt lettere svimmel for tiden

og i aften er månen hel 

og jeg lyver kun hvis jeg siger at det skuffer mig en anelse

at du ikke svarer mig ikke kigger på mig ikke tager den øl med mig

at jeg tror for meget på ukendt kærlighed

og at man kan mødes over et match

det er fjollet at være syg efter nogen 

når jeg hver nat vågner fordi jeg hoster mine glemte sætninger ud

sammen med denne uges anden pakke cigaretter

uden at kunne tænde sine lygter fordi en idiot stjal dem i nat

kan jeg nu kun bevæge mig gennem natten som en mørk skikkelse 

derfor tænder jeg en cigaret og driver lettere gennem

mens beatet for mig lyst til at skrige

kun lidt

du ved sådan ude af kontekst og fordi det ville være helt hen i vejret

at cykle ned til vandet når det alligevel er så mørkt at jeg ikke kan se det

i morgen kommer regnen måske

slud

en gennemgående kulde sidder fast i min hud

og jeg burde barbere mine ben

så jeg kan komme i svømmehalen på torsdag

og tage de 40 baner igen

for når der kun er 25 m hver vej 

vender man om igen og igen

og det er lidt ligesom at gentage ting i sit liv

eller ses med de samme mennesker 

oftes 

gennemgående rart 

andre gange 

trættende 

med et ønske om

at kunne 

vende

fordreje og forvride kroppen som i manerismen i 1500-tallet 

helt og aldeles 

om

sig med den dybe blå farve

dykke ned 

og kun høre alting i en tåge

som at have verden

lidt for sig selv

kender ikke til min inderste kerne 

men gør du

øjet har en historie der skal fortælles og nogle gange flakker mit blik

hen langs horisonten kan jeg ikke se klart og så skævler jeg og bliver bange 

hvilke skridt kan jeg tage og rammer jeg noget ujævnt på min vej hvis jeg ikke ved hvor jeg sætter mine ben

og jeg har lange negle der skal klippes ned og tilpasses 

og i den ene er der gået betændelse i 

neglerodbetændelse som man ikke kan se men mærker 

i form af en trykken og lidt gullig væske i siden

jeg strækker blikket fremad strækker fingrerne mod dig 

jeg kan høre at du vil have mig tættere på 

rører dine læber

omsluttende blødhed 

perfekte

som det hårdkogte æg jeg lige har spist 

Vågner søndag morgen i ro

Hører Ulla Terkelsen råbe op i interview for i dag er det 25 år siden at Berlin muren faldt og det er 25 år siden denne markante ændring fik folk til at græde meget og længe over befrielsen af et fangeskab

vi cykler gennem natten og mit stel ryster under mig når vi tumler over de ujævne brosten
er du bange for at vi mister os selv og hinanden når lyset ikke længere guider os frem
jeg tror godt du kunne bunde den flaske vodka hvis du ville men måske ville jeg have svært
ved at slæbe dig over på den anden side af gaden og hjem i din seng
vi snakker om mål drømme standarder hinandens inderste hemmeligheder og jeg åbner op

go morgen Danmark og go morgen til mig selv
rejser mig fra sengen og tænker for meget fremad
skal nyde dagen i dag i stedet for at nyde de andre gøremål der først kommer senere hen
det giver ikke mening at glemme nuet på den måde
måske bare sætte sig på trappen og ryge nogle cigaretter
læse et par sider om renæssance kunsten og så cykle mod svømmehallen og gøre sig i et
lade sig omslutte

jeg synes det er svært
med at vænne sig
til noget som man ikke ved hvordan man vænner sig til
har en mærkelig følelse indeni sådan en urolighed der ikke er urolig men bare heller ikke balancerende
ved ikke hvorfra og hvorfor det kommer, det er
skal klippe negle og rense ører og jeg skal ud og mærke søndagens efterårsbrise
for solen skinner og det er søndag hvor ting skal nydes ekstra meget og ekstra nært

genlæser gamle tekster og lader tårerne strømme

netop deri

i de ord

mine 

kan jeg mærke hvor det er jeg skal være

og hvilken retning jeg nu skal bevæge mig i

tak til mig

Den nøgne sandhed, torsdag morgen med halvkold te og skyr til morgenmad, trend mad 

jeg har en blomstret skjorte på men er alligevel i tvivl om den er til i dag om jeg er til den 

i dag 

jeg sov dårligt i nat, kunne slet ikke sove og bekymring efter bekymring vendte rundt i mit hovede og blev mere utrolig og pludselig nervøs for at nogen var ved at bryde ind meget mærkeligt 

det siger meget om det hele og hvorfor jeg egentlig begynder at tænke flere dage frem og ikke kan overskue det jeg skal selvom det er små gøremål

det virker forkert men sådan er jeg nok bare skabt 

og så drømte jeg om en gammel mand som havde et værelse jeg kunne leje og flytte ind i

han boede på landet og ville have mig til kaffe og småkager i tre dage for at lære mig at kende

havde slet ikke sagt ja men kom til at planlægge nye aftaler oveni gamle og pludselig blev det for meget

måske et tegn på hvordan jeg har det nu

alle vil bare hele tiden og jeg vil også

bare ikke hele tiden

travlt uden at have det som en påvirkende faktor

og nu bipper det ind til nyheder og go'morgen Danmark og det er et evigt morgenritual

rart at følge med og så ved man at det virkelig er d. 6 november og nu er der igang gang i

asylpolitikken og det at være uenige og ovenpå mit værelse bor en børnefamilie og de trapper og løber rundt, råber og skriger og jeg prøver at acceptere det men et sted irriterer det mig grusomt ikke at tage hensyn til andre mennesker 

ham i fjernsynet har en paraply med alle landens flag

jeg synes den er fin

regnvejr kan være yndigt når man er inde med tæppe og te

og jeg skal huske at købe kakaopulver i dag

måske mandler til 40 kr fordi det er billigt og jeg godt kan lide tilbud

har bestilt et madkort og det er meget smart, tror jeg

nu må vi se 

penge er en underlig substans og noget jeg egentlig ikke bryder mig om 

jeg skal til fernisering og drikke bobler og huske at træde i pedalerne i dag

så jeg kommer fremad og forhåbentlig får en bedre søvn i nat

Der er dage vi ikke glemmer

dage med regn på ruden og en tynget rastløshed i kroppen

dage der bare passere og dage hvori der mangler mening 

det er nok en form for erkendelse når jeg indser mest overfor mig selv, at jeg har ladet mine ord stå til, at jeg ikke har vidst hvorledes jeg skulle udtrykke mig og når jeg så endelig fik mig taget sammen til at prøve så virkede det bare ikke rigtigt eller æstetisk smukt for den sags skyld

der er sket mange ting på det sidste, snart halve år

'at vide hvem man er' og 'at mærke sig selv' er blevet til en integreret del af mit tankespil 

for der er omvæltninger, nyt studie, by og mennesker 

ting som går tabt, forbliver og en evig kørende maskine, som bare vil have en fremad 

hvilket ofte har resulteret i spændingshovedpine og trykken for brystet

jeg ved at man kan vænne sig til det meste og vænne sig af med de fleste ting også

det hele handler om vaner og opfundne regelsæt

jeg tror det er en lang til en forståelse for egne værdier men en nødvendighed

Jeg vil ikke længere fylde mig med inputs fra den elektroniske verden, andres holdninger og værdisæt om hvordan man skal være og ikke og ikke prøve at mærke efter men huske efter og holde godt fast

starte et sted

starter hvor jeg begyndte

dengang jeg var teenager og mere usikker på selvet end jeg er nu

nu starter jeg op

starter igen

med ord 

billeder

og med mig selv