2. april 2014

01.04.14

At veje sig af
mens lyden absorberes i rummet
det subjektive og kroppen
bevægelsen og et skingert grin
jeg fjerner min makeup og gnider fingrene langs læbernes blødhed
det gyldne snit ville dele mit ansigt i tre
frigøre hele hovedet fra den essentielle tanke og baggrunden
den skifter jeg ud
med nye skidt

jeg ville gerne at du ringede
fortalte om dine øjnes flugt og hvordan ensomheden mærkes når den er mest til stede
jeg drømte engang at der voksede vinger ud af din ryg og at det eneste du ville var at gå

det er ikke fordi
jeg synes at det er blevet svære
det er heller ikke fordi
jeg synes at det er blevet lettere

at tage den ene øl ovenpå den anden
uden at mærke hvordan rummet ændres
og min motorik bevæger mig
hen imod ild
hvivler den hvide røg
ned gennem
systemet holder tungen
mens fødderne vrikker
er på usikkert grundlag
kommet frem til at det aldrig vil lykkedes
mig at opnå
præcis den følelse
når musklerne spænder i overlåret

jeg tegner ringe
vælter i ringe
husker dine ringe
omkring mine

det er mest kun noget jeg godt kan lide
altså det med berøringerne
at kysse din overlæbe
med smagen af kylling og sovs lavet på tomatpure
vælter over mine egne fingrerspidser
inden jeg glatter himlen ud for dig
fortæller med spyttet væltende ud af
munden med små afbrud
fra mit bogstavsortiment
griner
stolen af min krop og så ligger jeg
der på den helt rigtige vokal
hvor det eneste jeg kan gøre
er at vise de kort jeg sidder med
på hånden af din kamp overfor mit mørke