909 dage siden.
Det er stadig ikke det samme, jeg er begyndt at tage mig selv i at glemme dig og det gør ondt

jeg græd ikke hele den vinter og nu, når jeg tænker over det, ved jeg egentlig godt hvorfor

præcis sådan et hus, vil jeg bo i 

natten er en stor radio
der lader lyden ligge tilbage under vores fødder
vores dansende kroppe transmitteres rundt
gennem telefon, tog og hinanden
tilbage på perronen ligger krøllede cigaretpakker
og der står vi
i mørke
fordi der er fravær af lysegrønt skær og andre former for belysning
vi er efterladte og tænker ikke tanker vi deler
vi føler eftersuset i vores nakke
af nattens sidste tog
vores sidste hjemrejse
mens et oprør starter i neon
slutter i søvn
netop da
ved vi begge
at den følelse vi sidder med er tung
en følelse vi hver især har givet hinanden
denne infektion
vi har smittet hinanden med
fordi vi begge er begyndt at tænke på at forlade os

lyden bekræfter og legitimerer stilheden

Hun havde snakket med ham til klokken fire om morgenen. Han havde fortalt om hans liv, hvad han lavede og levede for. Hun har stået ved baren, stiv og lettere snøvlende, mens hun stirrede ind i hans smukke øjne, mens han vendte verdenssituationen med hende.

“Your emotions are the slaves to your thoughts, and you are the slave to your emotions.”

Mens alle andre fordufter til Roskilde, ærgrer jeg mig endnu engang over, ikke at skulle med. Tiden går med alle de ting jeg elsker. Dejligt mad, søde mennesker og at køre rundt klokken fire om natten, når fuglene lige er stået op. Køre igennem natten og græde godvilligt fordi man er lykkelig uden helt at være det, fordi noget mangler, men alligevel ikke mangler, fordi man ved at man ikke behøver det, fordi man har accepteret det og så meget andet, samtidigt. Og dette er uden tvivl den bedste tid på året. Friheden, oplevelserne og den måde man virkelig mærker hvor hårdt man har brug for andre. Nogle gange bliver man bare bange, for alt den frihed man pludselig står midt i, men samtidig finder man også sig selv, igen.

det er nu, at jeg ved, at det for mig er en accept
og det er nu, at jeg ved, at jeg intet har fortrudt

og vi drukner os i natten, mest der asfalteres med ølflasker, natten er ung og vi er smukke.

Det er nu vi lever, og det er det eneste vi på pågældende tid er bevidste om.

Sushi, lange køreture, lim på alle fingre, kæmpe bål, ting jeg ikke troede jeg nogensinde skulle gøre, men gjorde, drengesnakke og fuck hvor er du bare arrogant. Tag dig sammen. Jeg glæder mig til at komme væk. Harry ligger og venter på mig, det bliver en god nat. (hihi)

Det kan ikke stoppe nu, intet kan stoppe nu
Lad os leve til vejen krydser os og en af os bliver ramt af kogende asfalt

og der er opståen i det katten spinder ud igennem sin mund og jeg ved den har ret, selvom den intet formål i livet har. Alting tages op til vudering, genovervejes, reflekteres over, for ikke har havne i det sorte kaninhul, som vi ved, ingen kan komme op af når først de ligger dernede på deres runde vorm og mens jeg høre skrigene fra kaninhullet og solen sniger sig om bag mit øje, falder jeg i en nostalgisk sindstilstand over brændte minder og blokbogstaver jeg skrev til tidligere kæreste, som jeg ikke husker hvem var, men som jeg dengang var helt sikker på, at jeg elskede og det er en ny form for åbenhed jeg er begyndt at dyrke herude i landet hvor ingen kender til jorden vi spirrer vores grønsager i, som vi alligevel ikke spiser, men sælges videre og køber andre ting for og mens vi køber og sælges og er her og der, for at vudere livssituationen, glemmer vi vores egentlig grund til at være. De mål vi for alt for mange årtier og menneskeår samt katteår, lovede hinanden at følge og nå, men som vi aldrig nåede og aldrig fuglte fordi vi havde så travlt med alle andres mål og visioner og drømme og det er i sin forstand det helt samme og det er svært at sige, noget af det, for vi opstår, og vi glemmer vores mål, mens vi stille glemmer os selv og det er ikke os selv, som mærker smerten, den er der bare. Sådan er det og sådan vil det altid være. At opstå, give, mindes, glemme og dø.

Kontrol

Balance 

Ubeslutsomhed 

Afventning 

Og jeg ved jo godt, at du prøver at bilde mig den samme løgn ind, som du har bildt dig selv ind, men sådan foregår det ikke og jeg er stoppet forlængst med at snakke om noget, som jeg kunne snakke om i evigheder, mens du kun lige er begyndt. Jeg ville bare ønske, at du indså så meget, og gjorde så meget mindre. Kortene er ikke på din side, og måske har de aldrig været det, men i sidste ende, vil jeg vinde og få ret, det ved du jo, min kære ven.

Mænd og Fitness, ligetil og banalt, eller .....

på en onsdag aften kan man støde på mænd, som tilbringer deres tid i fitness-centeret lige rundt om hjørnet

her kommer de for at løfte kilo
jo flere desto bedre
og mens de løfter og løfter og deres muskler spændes mere og mere

er det på samme tid showtime for dem

for der er andre mænd til stede

mænd de ikke er interesseret i

men mænd

med samme muskelmasse som dem selv

mænd de skal konkurrere

tilintetgøre
hvis det er det der skal til
og her er de så
står side om side og løfter kilo

viser deres muskler frem igennem de svedne undertrøjer

for sådan er rigtig mænd

de skal være store
pumpede og lugte godt og grundet af våd hund
det er også derfor
man som kvinde ikke skal nærme sig et fittness-center en onsdag aften
hvis man ikke vil føle sig ukonkurreret af mænd
og utallige vibirerende muskler

Og mens vi leger med tomme mælkekatoner og lysfluerne flyver blidt ind i vores ører, stopper han mig mens du forsvinder ind i skovkrattet. Han glider fingrene igennem hans hår og fortæller, at han har noget helt specielt til mig. Han stryger mig over kinden og jeg trækker mig væk, skubber hans malede fingre fra mit ansigt, vil ikke have hans spor på mig, slet ikke spor der kan bindes til ham. Han kigger op imod himlen og siger at alt det her er vores, mens han vifter ud med armene til et forfaldet telt, nogle tomme flasker hvis indhold vi aldrig tømte og en bunke beskidte tarotkort. Døden ligger og kigger på mig. Mens jeg griner højlydt af ham, og hans eje. Han stryger håret væk fra min nakke og planter kys, på forbrændt hud og hud han aldrig burde røre ved og jeg ved, at hun kigger ud på os, igennem bladene og jeg ved, at hun forbander os, som jeg også ved, at i morgen, når det ikke længere er mælekatoner og lysfluer der holder os i live, men tunge flasker rødvin og forfaldende blade, vil jeg sidde og trøste hende, mens han ligger med en kniv ignenem hjertet. Det vil vi ikke bemærke eller tale om, selvom han ligger på jorden ved siden af os. For sådan lever vi. Og hun har accepteret at de forelsker sig i mig og ikke i hende, og jeg har accepteret, at hun slår dem ihjel på grund af dette.

Og nogle gange, så tror man, at man kan. Men så opdager man til ens overraskelse, at man slet ikke kunne og at det slet ikke går, intet af det og så er man bare tilbage hvor man startede. Som at blive slået hjem i ludo lige før målstregen, det er slet ikke rart, også selvom det kun er med den første brik i mål.

Dig og dit forpulet sind gør det hele til 57:18 som ingen mening giver. Og officelt eksisterer du ikke, det eneste der er tilbage af dig er en gennemboret skygge, blottet for selvindsigt og egen personlighed. Alting bliver så alvorligt, selvom der aldrig har været noget vi skulle tage ansvar for, og du har stadig ikke forstået, at det ikke et sted vi er, befinder os på, men at det er en tilstand vi er i. Der er ikke nogen alder på det, vi ved bare, at vi er trådt ind i en anden virkelighed, hvor der ikke længere hænger drager ned fra loftet eller vinden leger i piletræerne. Og det er ikke nemt, det er ikke ligetil som alle ellers prøve at understrege at det er, også selvom man kommer derud, hvor man tror at det måske altsammen er lidt anderledes, og man lader sig trække på bølger af lyd, højere op i luften og ned igen og til side og møder smil der blander sig med øl og røg, så ved man stadig er det her er fucking alvorligt, men stadig ikke stedet, bare tilstanden og det ondt, helt derinde, hvor det skrøbeligste man ejer sidder. Det eneste sted, du stadig har magten over, dig og dit forpulet sind.

jeg kan ikke skrive for tiden
hvilket er et problem af en vis grad der er svær at styre
i sig selv findes der mange problemer rundt omkring i verden og et af dem er måske, at jeg valgte at kysse dig den dag dine hænder havde fundet sig vej op omkring mit hjerte og jeg ikke mindes at have givet det til dig
men som sagt begår vi alle fejl og solen starter ikke sommerferien sammen med mig
men lader regnen drive ned i lange stråler der snakker til mig når de blidt rammer jorden
og jeg stiller mig ud i det, ud i regnen, gennembløder mig selv i vand og velværd over at være til
mens mit ansigts fuger bliver fyldt med kolde dråber af himlens tårer
der ikke blander sig med mine
jeg kan ikke finde indhold i mine tekster, eller i mig selv eller mit liv
jeg kan ikke udforme kunst på den måde jeg ønsker at se kunst udforme sig, hvis det kom fra mig
og jeg maler bare skitsetegninger og klatter med maling her og der og ønsker mig til bedre steder
såsom Amsterdam eller Rom, mulige steder jeg kunne tilbringe min sommer
jeg ved bare
at jeg må være produktiv
men det har jeg ikke været, jeg har brugt min tid på at læse
senmoderne samfund, så meget læsning, så meget tid, som jeg har brugt de sidste 24 timer på
bare for at kunne klare en halv time
og jeg klarede det men nu er det slut og nu sidder jeg her og undrer mig over
at jeg virkelig bruger tid af mit liv på sådan noget, pjat? og ikke udformer mig selv noget mere
ved at være produktiv, ved at skrive, male, filme
det som jeg vil
men jeg vil bare gerne igang igen
der har været en al for langpause
fordi jeg har været bange
for mine egne ord, for deres værdi og deres potentiale, mit eget også
og jeg har ikke turde gøre det jeg allerbedst kan lide, længere
på grund af tvivl og usikkerhed på mig selv
men jeg ved jo jeg godt kan
det beviste jeg i dag
det beviser jeg hver dag
alle er jo kunstnere
hvis de udvikler deres talent, ikke?

hun forklæder sig og stjæler natten, men du har vel også set hende?

byer der styrter i grus
børn der ikke vågner igen
fortabes
 begraves
i fremmede byer
men husk vi er stadig i live

Du skal ikke komme og spørge. Jeg er her stadig ikke, og jeg kommer aldrig til at være her, uanset hvor mange gange du så kommer og sørge mit ansigt.

er i et forhold med sun lolly. Måske er han klistret og en smule fedende i længden, men det er til gengæld ganske ukompliceret.