vrangen var vendt udenpå og hun lod sit åbne hjerte ligger på hans seng. det hjerte hun med stor usikkerhed åbnede for ham og lod ham varme.tvivlen hæmmede hende og fik for mange tanker igang, for hun tænkte i forvejen for meget. men hun vidste at han kunne lide hende. for det fortalte han hende, selvom tiden gik og ordene forsvandt og blev mere og mere uklare for hende. hun havde altid været bevidst om at kærlighed var et risikabelt spil, et spil man burde spille med forbehold. men nogle gange mærkede hun, hvordan hendes hæmninger slap op og hun bare lød hendes kærlighed til ham flyde. fordi det var det, hun følte var det rigtige at gøre. nu kunne hun ikke finde sig selv, finde ud af hvor hun var i alt dette. hun havde brug for den tid alene. for det vidste hun at hun elskede. pludselig elskede hun det bare ikke mere og stille slugte ensomheden hende og efterlod hende med tårer som skinnende diamanter ned af kinderne. dog var tankerne et pauserum og et trygt sted, hvor hun fandt fred, men også et sted der efterlod hende i tvivl med spørgsmål, ingen svar og en mave der vred sig. hun vidste, at når hun skrev slappede hun af. hun gravede sig ind i ordenes betydning og sætningernes mening og det gjorde hende glad. for de sætninger hun fik fremskrevet, forstod hende.

han sagde at der allerede var blevet sagt nok. selvom hun ikke havde sagt særlig meget. han spurgte tit hvad der var i vejen når hun var helt stille. han vidste ikke, at hun bare nød at være her. ved ham, tæt på, og det derfor havde lammet hendes evne til at tale. for når hun prøvede, kom ordnene, sætningerne, der var så gennemtænkte, ud forkerte og lød forkerte. derfor havde hun det bedst når han førte ordet, eller når de bare lå og kiggede på hinanden. forsvandt i hinandens blikke og hun igen følte det pust af strøm der gennemborede og lammede hendes krop, sind og ikke mindst hendes hjerte. hun havde aldrig følt sig så levende før, aldrig så til stede. måske var det en ny form for kærlighed, eller så var det bare kærlighed. hans åndedræt beroligede hende. hun var bevidst om, at han havde en evne til at kunne læse hende. For når han vidste hun følte sig glemt, kørte han sin hånd op af hendes ryg. den ryg der vendte mod ham, den ryg som var bange for at binde sig. men som han alligevel rørte, kærtegnede og gjorde til hans. ikke sin, men bare hans. for så vidste han, at hun også vidste, at han var hendes.

Miss U

så fredfyldt og stille. betragter jeg dine trak. dine velformede men end dog så kantede trak. det løber mig ned af ryggen, en rislende fornemmelse af varme og tilfredshed. klokken er mange og du skulle have været gået. dog ligger du her stadig, fredfyldt og stille. jeg nænner ikke at vække dig. du virker så langt væk men dog så tæt på. dit hjerter slår, pumper blod rundt i din spinkle krop. slår det mon for mig? en smil danner sig i mit ansigt og jeg planter et kys på din pande. i et spinklet håb om, at du vil vågne og kysse mig. dog ligger du stadig der, fredfyldt og stille. jeg betragter, udforsker og nusser dig i endnu dybere søvn. før jeg ved af det, er du ude af min dør og væk. som var det aldrig sket, som havde du aldrig ligget der. men jeg tager fejl, det gør jeg tit. for da jeg ligger mig ned, lukker mine øjne i, dufter jeg dig. som om du ligger lige ved min side, som om du aldrig har været andre steder end der. din duft omsvøber mig og trækker mig ind i en dyb søvn

hvis jeg kunne tåle at se blod, ville jeg blive læge og arbejde for læger uden grænser. det knuser mit hjerte at se hvor hårdt prøvet haiti er, uden at jeg kan bidrage med min hjælp, andet end at sende dem de penge jeg ikke har

Det er ikke til at forklare. Prøver ihærdigt, at få mine tanker, følelser og alt der høre til det, ned i ord som kan skabe sætninger. det er bare sværere end forventet, faktisk ganske umuligt. ved ikke om jeg nongesinde har følt sådan her før. føler mig så fortryllet, men alligvel ved jeg at mine ben stadig står på jorden, at jeg stadig er min egen. det er bare... den måde han trække mig ind til sig på, hans måde at kigge på mig på, bare hans måde at sige godmorgen, smelter helt væk hver gang.

las os fortabe os i lange nætter og søde ord.