jeg kan ikke holde sammen på vejene mellem de perfekte sider og individets tusinde ben
snubler over en kantsten af støj og ramler ind i en mørk mands dybe stemme der trøster hjemløse med sine hjemmelavet beats og indflettet ord om nedskæringer og nu boycotter vi statens tyranni mod den enkle mand
træder ud på den yderste kant af tilfældigheder og honey
prøv at lytte til de grædende sireners hyl
de vil have dig hjem
ud af det stramme kluns og i de slidte kondisko
så vi endnu engang kan blive smidt ud af Tiffany's og spise morgenmad på kanten af din seng
mens vi kan snakke om tilfældigheder og tælle flere lyshåret end omvendt i parken
og det varmer mine indre blodbaner når du giver en opcoming musikere 3 dollars
fordi du selv ved hvor svært det er
at starte et sted og fortsætte derfra
jeg kigger mod himlen og flyver med svalerne når jeg tænker
på alle de vinduer nogle skal pudse og på hvor mange sekunder det mon tager
at falde fra toppen til bunden
glemme alt om at dø
mit hoved er ømt og jeg stryger mit pandehår til siden for bedre at kunne mærke
luften omkring det ydre
du kysser mig i stilstand
synker mig tilbage til moderjord og dig