Når jeg opdager hvor meget ukendt og alt for fint musik der findes derude

jeg tænker på telefonsamtaler, på den køkkenrulle jeg væltede ned i vasken tidligere og totaldestrueret, på dine middagslure hvor katten planter sin lodne pels oven på dig og jeg senere finder jer
revet løs af jeres oprindelig sammenhæng
dig i fosterstilling med skjulte ansigtfolder der hviler over din ømhed
og katten der lunter mod en orgie af makrel i tomat
jeg er placeret stramt i forhold til rammen og vrider mig lidt ud af buksekanten for at trække maven bedre ud og luften længere ned når jeg følger min yogalærers råd om at mærke musklernes frihed
jeg samler meddelser fra enhver hudcelle i min krop og min hukommelse sætter af og vælger at forlade mig lige mit i min egen fremmedgørelse når jeg triller ind i disse toner af svage stød og mærker min puls der skriger på at kludrer mig sammen med flere arme og lange tæer så jeg bliver en kluddermor med et ansigt og alt for mange oplevelser jeg helst vil undgå og det er som at blive revet løs fra ende til anden
og først der midt i en telefonsamtale stopper jeg op og falder fra hinanden