sidder her og tænker over at jeg ikke kan lægge ord nok i min mund til at fortælle hvordan jeg går og har det, med det hele. At jeg bare kan feje gulvet rent for tabte øjenvipper der gled ud af fokus fordi jeg lod tårerne strømme over på offentlig grund. Tegner streger som former et ansigt der lægger sine folder i dybe rynker over hvorfor jeg behøver at lade mig påvirke.

Jeg har sat mig til rette i endnu en krydset stilling og lader båndene sno sig om mig som julegaver uden indhold og mens jeg snitter grønsagerne, koger vandet ud over
bølgelængderne mellem dine tostavet ord og mine kejtede bevægelser

vi skal derud hvor vi stadig kan svømme og tage et langt arm tag mod de sidste femten kilometer som vi snildt kan klare med dine maraton ben og jeg snupper fem dybe indåndinger, sætter mig ind bag rattet da vi når parkeringspladsen
kører mens solen danser tango med de sidste hvide skyer der triller rundt i kvalmende kærlighed af lysserødt skær og jeg træder speederen i bund
lukker dine ord ude med min intense nynnen af gamle bob dylan sange du aldrig nød
kører mens vi løj om at elske derude i vildmarken hvor ingen ser os ramme afsatsen af splittet kærlighed
fordi ingen holder om eller af hinanden længere
til at kunne holde fast
når det skrider, helt derud hvor alle taber mælet

http://pitchfork.com/advance/259-bikini-daze/