hvorfor skriver vi ikke bare, skrives ved, kommer hinanden på,
der konstrueres ikke digte eller dialoger med fremmed stemmer
vi hører popmusik og hænger fast i dengang og det var vel også fint nok
jeg flader konstant ud og drømmer våde vandrende drømme i ørkenen
med fatamorgana som eneste udsyn og opsyn sidder ingen eller vinker der nogen herned
nej jeg må have taget fejl, mistolkning af himmelhvælvet, alvorlig sag
øv for en dag, men dog med en hel del i bagagen
varme kinder og kindhøje smil
og da jeg så dig, nænnede jeg ikke at slå dig ned, da du allerede var ved at smelte
som is ned af kinden på det lille barn
hvorfor skrives vi ikke bare ved, derfor, hvorfor kommer vi ikke hinanden på, på tøjet, på kinden, navlen
skriften løber løbsk og jeg tænker ikke på andet end at nå  Findus hale før hjørnet opsluger ham igennem væggen, så jeg kan få lov til at komme med hjem hjem til Petersen og drikke the
derfor mener jeg, at vi burde, er nødsaget til at lade mødets start tage plads i 100-meterskoven når tiden er knap.
Og knib dig nu i armen, av for pokker, og vågn så op
For dette er hvad du tror, nej det er ikke en drøm