Skriver stadige digte

hvis nogen ville vide hvorfor jeg bliver ved med løsrive tungen omkring dagbogs kvælende notater højtrippet følelser 

Herinde vælter det hele i et kollektiv

lidt for meget mig og lidt for overbrugte ord

Øjne på mine håndflader

vender mod dig

når du planter dine åndedrag ovenpå mit bryst

presser mig ud i minder

om tidligere år

hvor træerne blev røde

om efteråret driver min hukommelse mig i modgang

med udgangspunkt i distruering af selvet

hvorfor ser jeg min frihed blive tabt i skiftende årstider

er det nu jeg lægger mig ud i kortspil mod tårnhøje modspillere

der lader mig ende i forkerte kys og overbrugte muskler

sammentrækkes i kramper når jeg vender blikket indad

finder min voldgrund som usikker og flad

struktureret som en glemt ungdom

mærker jeg blodet strømme

i den forkerte retning og mine skridt

mine skridt blive tunge

lange som hjemsøgte huses hemmeligheder

og til sidst er de helt væk

et blik rettet fremad

mens ingen øjne ser tilbage