31. oktober 2013

























(Source: Nan Godin)

Og jeg prøver sådan virkelig at forstå mig selv. Finde svar på hvad det er der ligger indeni mig og ulmer som et farligt monster, jeg måske i bund og grund er mest bange for, fordi jeg ikke ved hvilke kræfter det indeholder, men på den anden side, ved jeg, at jeg inderholder flere og at det kun er mig selv der begrænser mig for at være lykkelig.

Jeg blev i dag grebet af jødisk mand, i den elektronik-butik, hvor jeg nu er den lykkelige ejer af mit første videokamera. Jeg stod og kom en god håndfuld frugt karameller i mine lommer, som stod til fri afbenyttelse og da jeg vendte mig væk fra skålen kaldte han på mig. Jeg blev med det samme ramt af en følelse af, at være taget på fersk gerning i at gøre noget forkert, han bad mig komme hen til sig, hen til skålen, hvor efter han tog en stor håndfuld, for ligesom at illustrerer den håndfuld jeg for få minutter siden selv havde proppet ned i mine lommer. Derefter bad han mig åbne min taske, hvorefter han proppede hele hans store håndfuld af karamellerne i mine taske og sagde, don't be shy to take some more. Det er længe siden jeg har følt mig så overrumlet, på den gode'gode måde.

Jeg er her. Har befundet mig i denne store, helt fantastiske, overvældende by i nu fire uger. Oplever opmærksomheden fra de store højhuse der efterårsagtigt puster mig i nakken og ham der skriver en sms, som jeg glemmer at svarer på fordi jeg er lidt pigegenert og ikke rigtig ved hvad jeg skal sige, når han spørger hvordan det går. Alting går som løbende barnetæer. Vi vrimler gennem det fugtige græs og i dag regnede det endda et par dråber fra den overskyet himlen. Senere blev det til grønsagssuppe og kort films kiggeri og nu tænker jeg, at jeg er begyndt på rejse mod at skabe noget større end jeg førhen har gjort, noget anderledes og nyt. Jeg glæder mig til resultatet, især fordi jeg ingen ide har om, hvordan nogle af tingene fremover vil udfolde sig. But that's life, som en af mine venner ville have sagt det. Og ja, det er lige præcis hvad det hele handler om. Gøre det nu og gøre det fordi der ingen grund er, til at vente.

Ingen kommentarer: