og vi skulle fordufte sammen
men jeg sidder bare her i bussen på vej til hinsides og drømmer om flødekarameller og regn uden paraply
mens jeg derhjemme studere kong Ødipus og hans gerninger og sind
telefonen pipper konstant af opkald og beskeder jeg ikke vil svare på
mens kontoen rykker tættere på nul og så i minus
theen er stadig varm og jeg brændte min tunge forleden da jeg ikke kunne vente
den brænder stadig lidt men jeg spiser lidt sødt til og glemmer smerten og de bedre tider venter om hjørnet
sommeren er ved at gå på hæld og træerne flager som aldrig før, mens det ene regnskyl efter det andet oversvømmer vores tanker og gør dem som et bibliotek der ikke er i alfabetisk orden
derfor finder jeg aldrig den bog jeg vil have og opnår aldrig den viden jeg burde
men fuck nu også det vi lever jo kun en gang og denne dag er beriget med ting jeg endnu ikke ved
forbindelser jeg endnu ikke har set klare men veje jeg ved, at jeg vil følge
lysene brænder ned og jeg ved at de slukkes uden aldrig at tænde igen, men sådan er det med nogle ting
blomsterne står i vand og giver kulør for øjnene mens krimiserien kører i baggrunden og laver støj jeg nyder
alt mens politikerne i de høje huse laver spektakel og vil have børn tidligere i skole og gøre dem visere selvom jeg godt ved, at det ødelægger dem og den barndom som jeg fik får de aldrig, men fællesskabet har talt, eller de har og de har åbenbart ene ret, som så meget andet også er obligatorisk for os andre
og theen er så sød i dag, som du, men jeg forstår stadig ikke Ødipus og hvad det egentlig var han ville
men i morgen bliver der solskin
så mon ikke alting går
alligevel i sidste ende
selvom kroppen vil det ene, hjertet det andet og mit hoved kun siger stop for hundredsyvogtyvende gang
jeg drikker mit hoved i vejret og mit sind til stjernerne
jeg vil skide på hvad i mener
om dengang, nu eller senere hen