Jeg ville gå den lange vej til solen hvis du spurgte mig. Men i går regnede det, så jeg tog bussen ned til byen, og hjem igen og du tager aldrig bussen, så vi fik aldrig tid til at diskutere vores univers-omrejse. Jeg skal til et møde i morgen som ikke passer ind nogen steder og tiden giver mig ikke mere af sig, så jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal fiske efter held henne. Mit blik er vendt fremad på de uendelig gange og alt omkring mig er parallel, passer sammen, udover indersiden af mit hovede og den jord du træder på. Det gynger som på et skib og himlen bryder igen med jordoverfladen i små stød, altsammen noget vi ikke kan kontroller. Jeg laver tre dybe indåndinger da jeg kommer hjem, og ikke fordi det har været belastende for min krop at træde i de tunge pedaler, nej, jeg hørt det at det skulle være godt for helbredet, det samme skulle en cigaret eller to. Det er en gang rod, men jeg skal drikke mig til en anden i weekenden. Og jeg glæder mig.