Der er blod i vasken fra i går hvor du fik næseblod, da du ville kysse mig og jeg ved ikke om det er et tegn på at blodet flosser og der nok allerede er gået forstoppelse i lortet og vandet i vasken er rødt og det løber ikke, som det skal, alting er ikke regelmæssigt, selv ikke min menstruation, som i virkeligheden fortæller at alting ikke er i orden, grundet at vi ikke har haft sex i lidt over i en måned, så jeg ved, at det ikke kan være derfor, men mere det faktum, at jeg ikke vil have dig og det er også bare fordi at der hakkes og regeres overalt og du er ikke tilfreds med noget, men vil ikke snakke dig enig i de emner jeg bringer på banen og snakker helst sort og udenom mig og det er netop det, der slider i det hele. Der er problemer i verden, i vejret og problemer i økonomien, i parforhold verden over, men du kan ikke se problemet her og taler som om du ved noget om det hele, men jeg ved hvor håbløs blank du er, du vil jo bare ikke indse hvad det er jeg mener, at der også er et problem her, i det her, i os, og i alting omkring os, og jeg siger det ikke fordi det er efterår, og at det er sådan nogle ting der bare sker omkring dette tidspunkt. Nej, jeg mener bare, at det måske ikke kun er mælken i vores køleskab der er blevet sur eller farsen til vores frikadeller der har nået udløbsdatoen, men også os. Og jeg ved godt, at du ikke forstår en brik af hvad jeg siger, som jeg også godt ved, at du aldrig har været god til at lægge puslespil og det er derfor alle brikkerne flyder ud over vores sofabord og du sidder bare der, i vindueskarmen og ryger den ene smøg efter den anden, uden egentlig at ryge dem, de brænder alle ned og bliver til aske vi ikke kan samle op eller sætte sammen igen og jeg har flere gange fortalt dig at rygning kan dræbe, og hver gang får jeg det samme svar fra dig, når du har kigget lidt på mig og uden næsten at bevæge læberne  sagt, at det kan kærlighed skam også.