jeg er træt af at være
påvirkelig over for vulkaners udbrud
faker du dit grin som jeg faker en orgasme

nedfalder træernes blade før efterårets begyndelse
fordi du smækkede persiennerne ned med en sådan fart
at selv ikke sommeren havde lyst til at fortsætte

jeg sætter mig ned og maler min kaffe sort indtil
jeg bryder med den bestandige overflade og alting krakelerer
det skal være skummet mælk ellers tager jeg på i gram
og fylden vil ikke kunne bære vores forhold til ende