der er mange ting jeg før har gjort, som ikke længere er en del af min hverdag
en snigende angst og nervøsitet for hvem jeg egentlig er og hvor jeg er på vej hen
har angrebet ikke mindst mit sind men også min krop og fået mig til at stoppe fuldstændigt op
derfor er her ret stille
tomt og ordløst og det er jeg ufattelig ked af
men jeg ved det nok skal komme igen
og at den tid er snart
for det er vigtigt
selvom jeg ikke ved om der overhovedet er nogle der læser med
interesserer sig eller lignende
skriver nok også mest det her for min egen skyld

ok og tak, for et eller andet