for dig er det o.k at vi bare befinder os i mellemstadiet og lader øjenlågene synke i når vi glemmer at huske 

men jeg opfatter dig som bære af en sygdom , som en mangel i mit liv

dine farveløse drømme, din ubelastede personlighed

og vi er så selvforglemmende, som vi selv har gjort hinanden og overlader os derfor til livet

du ved, at du er mit yndlingssyn, min vrede og du ved ting om mig jeg slet ikke selv vidste

du ved, at jeg fodrer ænder hver søndag formiddag ved springvandet i valby-parken, selvom man ikke må og jeg ved hvor du bor, hvor du spiser, sover og elsker. 

vi ved at vi hver især glemmer at købe mælk og lader det stå og blive sur, så vi går hen og bliver sure på hinanden, hver anden og på katten, som bare miaver fordi den vil ud og vi ved, at vi hver især glemmer at slukke lyset på badeværelset om natten fordi det virker mindre skræmmende, at tisse når det er tændt. 

ud over os ved ingen, at vi vandrer hvileløse gennem byen, der hver aften genfødes endnu engang i sin døgnløshed og andre ser bare til mens vi råber og skriger af hinanden og falder hinanden i armene derefter. 

for du er min redder, jeg din sol. 

og alligevel beskylder vi hinanden for det ene og det andet og der er ingen mening i lortet til sidst, 

og jeg kan ikke kan bruge dine tåbelige udtagelser til noget, når vi for fanden alle sammen er her på lånt tid og den tid slipper måske op fordi idioten ved Vesterbro kørte overfor rødt og næsten ramte en dame, men slog hendes hund ihjel i stedet og det er da forhelvede ikke fair, at vi skal gå rundt og være bange for at dø hele tiden. eller det er måske en del af denne nye livsstil, som alle går rundt og prøver af. jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg ikke en del af den, for det har altid været i orden for dig, at vi ikke var børn før vi blev voksne og aldrig blev voksne nok til at tage ansvar for vores handlinger, som da du bedrog mig med en anden kvinde og undskyldte med alt andet end dig selv som hovedansvarlig. og jeg er så træt af blanke vægge, banalt ordforråd og dine store planer, der ender med et skateboard i hånden, hash, lyshåret piger og store sår på dine knæ, fordi du altid skal vise dig og jeg har sat sætninger sammen i mit hoved og fremfører teater for døve ører og lukkede døre, mens mit hår er blevet fladt, fordi jeg har sovet tungt i nat med en masse pressende tanker i hovedet og dig pressende bagfra. men i morgen har du lovet at hjælpe med at hænge min nye lampe op og vi skal dampe the-breve og drikker kander med sød saft og glemme om i går dengang før og nu. og måske bare huske lidt på i morgen og på hinanden. for vi står i fortid til halsen og vi snyder os vel allesammen engang i mellem til lidt mere end en anden hårfarve. og det er vel i sagens forstand, også okay.