Istegades hjørner, gaderne vrøvler for sig selv
de kysser fødder for at mætte maver
tænker tanker om manglende barmhjertighed i verden
stoffer og skud
der sigtes mod de indre baner og trancherer mennesket til nye
højder
bed om mere end en skilling eller to
kære medmenneske
men du skal ikke give hende det, hører jeg gentagende
udnyttende venlighed
for som en rig skandinaver bliver jeg aldrig mørkelagt
men man skal ikke stryge katten på hårene
alle og enhver
kan ende i et liv, som det jeg observere her og nu
sådan ét, hvor exit bare er et hul i jorden
og verden er blevet sort/hvid i de stillestående timer