Tekst fra en tid herfra

Den dag lyttede jeg tvunget til boyband sang der kimede ud ad skjulte højtalere. Jeg var alene dengang, men på ingen måder ensom, husker jeg. Jeg følte mig utrolig levende. Verdenssituationen var dengang tvivlsom fra hvor jeg så den, hvor jeg var, og det er den stadig, men mere på grund af mangel på kræfter til at tjekke den. Dengang befandt jeg mig i det rene paradis, et sted hvor der ikke fandtes andet end ting der kun kunne få mundvigen til at vende opad. Dog var der fyldt med skraldespande med folks glemte tider og ting de troede de behøvede engang, men fandt ud af, at de ikke gjorde. Nede i alt dette, vandrede en beskidt kat rundt. Naboens kat, som egentlig ikke var naboens, men bare sin egen og indsuget til knoglerne burde slå brud. Hverdagen var byttet ud med cocktail jeg ikke bestilte, jeg sad der bare, aften efter aften.