at sommeren skulle vende rundt sådan, er en tilfældighed, ligesom vores møde. Vi stod begge på Nørrebro, ventende, på noget vi begge ikke rigtig vidste, men der startede det hele, eller sluttede endelig, jeg ved det egentlig ikke. Tiden gik i stå, hjertet gik i stå.

Du fortæller om den rejse du vil på, en rejse langt væk fra disse tunge skyer. Du mener at de truer dig, ved at hænge men ikke tabe deres indhold. Jeg tænker, at de minder mig om mig selv. Du fortæller videre om alt det du skal opleve på din rejse og de storslået planer du har med den. Jeg ved du gør det, altså rejser væk.

Jeg fortæller om mine eksamener og en film jeg vil lave. jeg ved at det ikke lyder særlig interessant i forhold til dit og du siger, at du ikke vil snakke om karakter, men at jeg skal vove mig ud i den film. du ved, at jeg ikke vover mig ud i noget, uden først at have planlagt det ned til sidste detalje.

det var nok også derfor du ikke spurgte om jeg ville med på din rejse.