28. juni 2011

natten er en stor radio
der lader lyden ligge tilbage under vores fødder
vores dansende kroppe transmitteres rundt
gennem telefon, tog og hinanden
tilbage på perronen ligger krøllede cigaretpakker
og der står vi
i mørke
fordi der er fravær af lysegrønt skær og andre former for belysning
vi er efterladte og tænker ikke tanker vi deler
vi føler eftersuset i vores nakke
af nattens sidste tog
vores sidste hjemrejse
mens et oprør starter i neon
slutter i søvn
netop da
ved vi begge
at den følelse vi sidder med er tung
en følelse vi hver især har givet hinanden
denne infektion
vi har smittet hinanden med
fordi vi begge er begyndt at tænke på at forlade os

Ingen kommentarer: