23. maj 2011

Og jorden har aldrig drejet sig omkring mig. Den vil altid kun dreje sig omkring sig selv. Alting pludselig drejede sig om mig, når jeg sniffede den ene bane efter den anden. Alting svævede og blev en anelse rødt. Surerealisme som jeg lærte om i billedkunst, det sætter ord på mange ting, som foregår omkring mig. Mest når jeg er fucked eller sammen med dig. For du stryger din hånd ned af min kind og fortæller mig, at verden drejer sig om os, selvom jeg godt ved, at du lyver. Du lyver for det meste. Og månen har aldrig været rund. Den er jo lavet af ost, som jeg er. Vi skiftes til at spise hinanden om, når solen drysser ned og lader månen indtage sin retmæssige plads på himmelhvælvet. Mens jeg i min rus drejer rundt og rundt, drejer verden sig pludselig omkring mig. Og jeg ved, at dette er mit hjem.

Ingen kommentarer: